Vores dedikerede team af IT-advokater og jurister har stor erfaring med indgåelse og udarbejdelse af IT-kontrakter, der tager højde for vores klienters individuelle behov.

IT-kontrakter kan spænde fra indkøb af standard softwareløsninger (hyldevarer/"Commercial-off-the-shelf" (COTS)) til komplekse udviklingsaftaler med en skræddersyet løsning. Vi har stor erfaring med de faldgruber og krav, der er forbundet med både simple og komplekse IT-kontrakter.

Vores team arbejder dagligt med forskellige IT-kontrakter, herunder:

  • Licensaftaler
  • Software-as-a-Service (SaaS)
  • Support- og vedligeholdelsesaftaler
  • Service Level Agreements (SLA)
  • Driftsaftaler
  • Hostingaftaler
  • Udviklingsaftaler
  • Implementeringsaftaler
  • Konsulentaftaler

De forskellige typer af IT-kontrakter giver anledning til forskellige overvejelser og skal målrettes mod det, der er vigtigt for det enkelte projekt. Generelt er det dog afgørende, at IT-kontrakten tydeligt fastlægger parternes respektive rettigheder og forpligtelser, således at der ikke senere opstår tvivl eller uenigheder.

Det juridiske omdrejningspunk i IT-kontrakter vedrørende software er ofte rettighedsspørgsmålet. Ved licensaftaler og SaaS-aftaler vil det typisk dreje sig om omfanget af kundens brugsret. Brugsretten skal således tage højde for både den nuværende tilsigtede brug af softwaren samt eventuelle fremtidige scenarier med henblik på at undgå senere tvivl. Ved udviklings-, implementerings- og konsulentaftaler vil spørgsmålet typisk dreje sig om, hvem af parterne, der skal have de fulde rettigheder til det udviklede, og hvem der opnår en (mere begrænset) brugsret.

I aftaler om, drift, hosting, support og vedligeholdelse er det afgørende, at parterne har taget stilling til, og får beskrevet, den eksakte indbyrdes ansvarsfordeling. Der skal desuden tages stilling til konsekvenserne af manglende overholdelse af de fastlagte forpligtelser i sådanne IT-kontrakter. I den forbindelse kan det være relevant at indgå en service level agreement (SLA), der fastsætter konkrete og målbare servicemål for ydelsen samt bod for manglende efterlevelse af sådanne mål.

Ved IT-kontrakter om implementering og/eller udvikling skal det desuden overvejes, hvilken projektmetode der skal benyttes. Valg af metode er ofte afgørende for, om projektet gennemføres med succes, og vi bistår naturligvis med at sikre håndteringen af de juridiske aspekter ved valg af model til projektet. Det kan eksempelvis være en vandfaldsmodel med afsluttede faser, en agil eller iterativ model, hvor der arbejdes i gentagne udviklingsforløb eller en kombination heraf.
På baggrund af vores erfaring og ekspertise - herunder vores indsigt i markedspraksis - kan vi rådgive om de forskellige muligheder og løsninger, der findes - med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt aftalegrundlag. 

Vores specialister

Seneste nyt om Teknologi & Outsourcing

Teknologi og Outsourcing