Aftaler reguleres kun i begrænset omfang af UPC-systemet, og retssager om aftaler vedrørende immaterialrettigheder falder i almindelighed uden for UPC's enekompetence. Sager vedrørende fortolkning af licens- eller overdragelsesaftaler skal således fortsat anlægges ved nationale domstole eller afgøres ved voldgift.

Dette er dog ikke det samme som, at UPC og enhedspatentet ikke kommer til at påvirke både fremtidige og eksisterende aftaler vedrørende patenter. UPC og enhedspatentet indebærer, at eksisterende aftaler kan få nogle andre konsekvenser end oprindelig tilsigtet, ligesom systemet rejser nogle nye spørgsmål, der ikke altid er taget i betragtning ved indgåelsen af eksisterende aftaler.

Hvordan du og din virksomhed påvirkes afhænger af, hvilken type aftale der er tale om, og om du eksempelvis er indehaver (herunder medindehaver) af et europæisk patent, eller om du er afhængig af at kunne udnytte patentrettigheder, der tilhører andre (eksempelvis som licenstager). Nedenfor har vi samlet de vigtigste punkter vedrørende de mest almindelige aftaletyper.

Det generelle råd er, at man spørger sig selv om, hvad der er centralt i forhold til ens nuværende retsstilling, og om dette vil blive ændret, når det nye system træder i kraft.

Nogle af de begrænsninger, der følger nedenfor, kan formentlig omgås ved, at aftalen undergives lovgivningen i et land, der ikke deltager i UPC-aftalen, mens andre begrænsninger ikke kan. Dette spørgsmål må afgøres konkret og overvejes grundigt for de enkelte aftalevilkår.

Licensaftaler

Vedrørende licensaftaler er det vigtigt at gøre sig klart, at licenstagere ifølge UPC-aftalen ikke har en automatisk ret til at kunne anlægge sag vedrørende håndhævelse af patentet. I dansk ret gælder der en sådan ret, hvis ikke andet er aftalt. I forhold til UPC skal der sondres mellem, om licensen er simpel eller eksklusiv. Simple licenstagere har kun en søgsmålsret, hvis dette er aftalt.

Eksklusive licenstagere har derimod en søgsmålsret, medmindre andet er aftalt.
Som licenstager bør man derfor gøre sig klart, hvilken position man har i forhold til licensaftalen, især hvis man er simpel licenstager. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at simple licenstageres søgsmålsret ifølge UPC-aftalen skal være udtrykkeligt aftalt.

I forhold til licensaftaler er det også vigtigt at være opmærksom på fravalgsordningen ("opt-out"-ordningen, der gælder for de traditionelle, europæiske patenter (læs mere om den her). Det er kun patentets indehaver, der kan bestemme, om denne ordning skal benyttes. Hvis man som licenstager skal kunne benytte sig af denne mulighed, må man derfor være tillagt en ret hertil i licensaftalen.

Hvis man som patenthaver ikke ønsker at fravælge UPC’s kompetence, er det omvendt vigtigt at gøre sig klart, om licensaftaler indeholder bestemmelser, der giver licenstagere ret til at indgive en anmodning om fravalg af UPC’s kompetence.

I forhold til licensaftaler skal man være opmærksom på, at fravalgsordningen ikke kan benyttes delvist for et europæisk patent. Hvis der er forskellige licenstagere i forskellige lande, kan de altså ikke tillægges en ret til at fravælge UPC’s kompetence kun for så vidt angår deres egne lande.

Navnlig licenstagere i forhold til et enhedspatent bør være opmærksomme på muligheden for at få registreret licensaftalen i enhedspatentregistret, der administreres af EPO. Dette har, for så vidt angår eksklusive licenstagere, den vigtige betydning, at patenthaveren afskæres fra at kunne benytte muligheden for, efter enhedspatentforordningens artikel 8, at erklære, at enhver kan udnytte enhedspatentet som licenstager mod et passende vederlag, jf. nedenfor om denne mulighed, hvilket dog selvsagt ville stride imod en eksklusiv licens.

Aftaler om overdragelse af immaterialrettigheder og lignende

I relation til fuldstændig overdragelse af rettigheder (overførelse af ejendomsretten) er det vigtigt at være opmærksom på, at mens der i dansk ret ikke knyttes nogle særlige retsvirkninger til registrering af et ejerskifte hos Patent- og Varemærkestyrelsen, så opererer UPC med en formodning for, at den, der er registreret som ejer, også er ejer. Det er derfor vigtigt, at man overvejer at registrere ændringer af ejerskifte hos henholdsvis de relevante, nationale patentmyndigheder og hos EPO:

  • For så vidt angår traditionelle, europæiske patenter registreres ejerskifte fortsat hos de relevante, nationale patentmyndigheder.
  • I relation til enhedspatenter registreres ejerskifte i enhedspatentregistret hos EPO. Man bør være opmærksom på, at enhedspatentforordningen direkte forbyder, at aftaler om overdragelse af enhedspatenter gøres betinget af, at ejerskiftet indføres i de nationale patentregistre.
  • For så vidt angår europæiske patentansøgninger, registreres ejerskifte i EPO's register.

Formodningen for, hvem der er ejer af et europæisk patent, bliver afgørende i relation til retten til at anlægge sag ved UPC og for retten til at anvende muligheden for at fravælge UPC's kompetence ved anvendelse af "opt-out"-ordningen.

Vedrørende enhedspatenter skal man være opmærksom på, at de kun kan overdrages med virkning for alle lande, hvor de er gældende. Der kan altså ikke etableres en ejerstruktur, hvor der er én ejer i et land og en anden ejer i et andet land, sådan som det omvendt er muligt for traditionelle, europæiske patenter.

Derimod kan der godt gives licens til udnyttelse af enhedspatentet af forskellige licenstagere i forskellige lande. Dette åbner op for, at der kan etableres en ejerstruktur, hvor et sameje eventuelt kombineres med en licensaftale, sådan at de enkelte samejere får licens til hver sit land, således at situationen kommer til at ligne den, hvor der er forskellige ejere for forskellige lande.

Vedrørende enhedspatenter skal man også være opmærksom på, at disse for så vidt angår ejendomsretlige spørgsmål kun er undergivet lovgivningen i ét land, der typisk vil være det land, hvor ansøgeren om patentet havde sin bopæl eller sit hovedforretningssted på tidspunktet for indgivelsen af patentansøgningen til EPO.

Dette bliver navnlig relevant i relation til pantsætningsaftaler og lignende aftaler, hvor patenter bruges som sikkerhed, herunder også virksomhedspant. Her kan man ikke regne med, at kravene til sikringsakt m.v. er undergivet dansk ret. Ligeledes vil forholdet mellem forskellige panthavere ikke nødvendigvis reguleres af dansk ret.

Tilsvarende kan man som kreditor heller ikke regne med, at et enhedspatent er fri for tredjemandsrettigheder, eksempelvis pantsætninger, blot fordi der ikke er registreret rettigheder i personbogen for den pågældende virksomhed i Danmark.

Derimod vil spørgsmål, der opstår parterne imellem (eksempelvis vedrørende fortolkning af aftalen, misligholdelse, ophævelse osv.) fortsat være undergivet lovgivningen i det land, som aftalen er undergivet. Dette vil parterne typisk have fastlagt direkte i aftalen.

Samejeaftaler, samejeforhold og "co-ownership" i øvrigt

I aftaler vedrørende sameje om europæiske patenter - og i det hele taget, hvor der er flere ejere af et patent -  er det ligesom ved licensaftaler vigtigt at være opmærksom på, hvem der kan håndhæve retten. Efter dansk ret tilkommer en sådan adgang hver enkelt ejer, hvis ikke andet er aftalt. Ved UPC er det imidlertid ikke klart, hvad der gælder, og det må derfor anbefales, at dette reguleres i samejeaftalen. Dette gælder også i situationer, hvor et europæisk patent er udstedt med forskellige ejere i de forskellige lande, hvor det er gældende.

Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at alle ejere skal være enige, før UPC's kompetence kan fravælges ved benyttelse af den såkaldte "opt-out"-ordning. Læs mere om fravalgsordningen her

Vedrørende enhedspatenter skal man være opmærksom på, at der ikke kan indgås samejeaftaler således, at der er en eller flere ejere for så vidt angår ét land og en eller flere andre ejere for så vidt angår andre lande. Der kan godt indgås samejeaftaler vedrørende enhedspatenter, men ejerforholdene skal være de samme i forhold til alle lande, hvor enhedspatentet er gældende.

Derimod kan der godt gives licens til forskellige licenstagere i forskellige lande, hvor enhedspatentet er gældende.

UPC's procesreglement opererer i regel 8, stk. 4 og 5, med, at der er en formodning for, at den, der er registreret som ejer i et nationalt patentregister (hvis der er tale om udstedte patenter) eller hos EPO (hvis der er tale om ansøgninger eller et enhedspatent) skal anses som den retmæssige ejer.

Det bør derfor generelt overvejes, om registreringerne skal opdateres, hvis ejerforholdene ændres, da ukorrekte registreringer kan udstyre en uberettiget person med legitimation, jf. også ovenfor vedrørende aftaler om overdragelser generelt.

Forsknings- og udviklingsaftaler og lignende

UPC-systemet bør tages i betragtning ved aftaler, hvor "frugterne" af aftalen kan blive udvikling af opfindelser, der kan patenteres. Dette vil typisk være tilfældet ved forsknings- og udviklingsaftaler og lignende. Det kan også være aktuelt ved fortrolighedsaftaler ("non-disclosure agreements" eller "NDA"), hvor det undertiden aftales, at en part, der giver en anden adgang til noget materiale under løfte om fortrolighed, også har ejendomsretten til opfindelser, der måtte blive resultatet af arbejdet med materialet.

Ved sådanne aftaler er det generelt vigtigt at afklare ejerforholdet til opfindelsen. Hvis der aftales sameje, er det videre vigtigt at afklare, hvem der eksempelvis kan indgive en patentansøgning og forestå ansvaret for den videre behandling ved EPO. Ligeledes bør det afklares, om et eventuelt patent skal udstedes som nationalt patent, europæisk patent eller enhedspatent, og om fravalgsordningen for europæiske patenter eventuelt skal benyttes og hvem der i givet fald kan bestemme, at den skal benyttes.

Da sådanne forhold sjældent kan afgøres i detaljer, før opfindelsen overhovedet er udviklet, bør det overvejes at regulere forholdet således, at der er mulighed for løbende tilpasning, så det sikres, at parterne løbende drøfter og tilpasser disse forhold i det omfang, det er nødvendigt.

Offentlig erklæring om udnyttelse af enhedspatenter

Som noget nyt rummer enhedspatentforordningen i artikel 8 en mulighed for, at indehaveren af et enhedspatent kan indgive en erklæring til EPO om, at han er villig til at lade enhver udnytte enhedspatentet som licenstager mod et passende vederlag.

En sådan erklæring registreres i enhedspatentregistret og giver patenthaveren ret til 15 % rabat på fornyelsesgebyrerne for det pågældende patent. En erklæring kan til enhver tid trækkes tilbage, ligesom en erklæring ikke kan registreres, hvis der allerede er registreret en eksklusiv licens i enhedspatentregistret.

Hvis parterne er uenige om, hvad der er et passende vederlag, har UPC enekompetence til at afgøre spørgsmålet.

UPC - den fælles patentdomstol

Plesner.com/upc