Daniel Barry

advokat, partner

Daniel Barry er specialiseret i konkurrenceret.

Daniel fokuserer primært på danske og EU-kartelsager samt danske og multijurisdiktionelle erstatningssager. Hans erfaring omfatter bl.a. deltagelse i Europa-Kommissionens leniency-program og forligsprocedure, koordinering af strafferetlige/administrative sager i forskellige jurisdiktioner, herunder USA, Brasilien og Mexico, samt håndtering og koordinering af follow-on erstatningssager i forskellige jurisdiktioner, herunder Danmark, Tyskland, UK og USA.

Daniel rådgiver regelmæssigt danske og udenlandske virksomheder om vertikale aftaler, herunder selektive distributionssystemer, særligt inden for motorkøretøjs- og detailsbrancherne. Endvidere rådgiver Daniel om misbrug af dominerende stilling, fusionsanmeldelser og horisontale samarbejdsaftaler.

Daniel læste jura på Københavns Universitet og har et Post Graduate Diploma i EU-konkurrenceret fra King's College London.

Highlights

  • Danfoss - repræsentation i forhold til Refrigeration Compressors-sagen, herunder repræsentation i forhold til Europa-Kommissionens undersøgelse, leniency-program og forligsprocedure; koordination af strafferetlige/administrative undersøgelser i en række andre jurisdiktioner, samt håndtering og repræsentation i forhold til og koordination af relaterede erstatningssager i en række jurisdiktioner
  • DONG Energy – repræsentation i forhold til appeal af afgørelser fra konkurrencemyndighederne om påstået misbrug af dominerende stilling i form af urimeligt høje priser og relaterede erstatningskrav fra mere end 1100 virksomheder. Sagskomplekset er det hidtil største i Danmark
  • Skandinavisk Motor Co (Semler) - repræsentation i forhold til erstatningssag vedrørende misbrug af dominerende stilling på markedet for reservedele
  • Danske Advokater - rådgivning af Danske Advokater i forbindelse med klage over Karnov for misbrug af dominerende stilling gennem bl.a. urimeligt høje priser
  • Weber-Stephen Nordic - konkurrenceretlig rådgivning vedrørende implementeringen af et kvalitativt selektivt distributionssystem i Norden
  • Novo - koordinering af fusionsanmeldelser i flere jurisdiktioner vedrørende investering i ERT sammen med Nordic Capital
  • Bluegarden - konkurrenceretlig rådgivning af Marlin Equity Partners i forbindelse med køb af Bluegarden og efterfølgende salg til Visma
  • Verisure - konkurrenceretlig rådgivning i forbindelse med køb af Falcks alarmforretning i Danmark, Norge og Sverige og efterfølgende samarbejde med Falck i Danmark og Norge
  • Lessor - konkurrenceretlig rådgivning af Lessor Gruppen og dens ejere i forbindelse med salg af Lessor Gruppen til Axcel
  • Din Private Kok - konkurrenceretlig rådgivning af Compass Group Danmark i forbindelse med salg af "Din Private Kok"-forretningen til Det Glade Madhus
  • TOP-TOY - konkurrenceretlig rådgivning af TOP-TOY og dets ejere i forbindelse med salg af 75 % af aktierne til EQT
  • SPORTMASTER - fusionsanmeldelse af Nordic Capitals køb af SPORTMASTER
  • Billedrørskartel - repræsentation af en international forbrugerelektronikproducent i en erstatningssag relateret til billedrørskartellet

Ratings

  • Daniel Barry is listed as a "Future Leader" within Competition. (2017)

  • Daniel Barry has been chosen as a "Rising Star" within Competition and Antitrust (2016)

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret og Offentlige Indkøb