Mrinalini Singh

solicitor

Mrinalini Singh er solicitor i vores team for Dispute Resolution.

Mrinalini er specialiseret i rets- og voldgiftssager om internationale tvister, herunder særligt internationale kommercielle voldgiftssager og investeringsvoldgiftssager (sager mellem private og fremmede stater). Sådanne tvister spænder over flere brancher og sektorer, herunder private equity-, automotive-, energi- og medicinalbranchen. 

Mrinalini rådgiver også multinationale selskaber i tvister i forbindelse med større infrastrukturprojekter, distributions- og forsyningsnetværk, post-M&A forhold samt forskellige spørgsmål vedrørende kontraktret og international lovgivning. Mrinalinis arbejde har fokus på komplekse sager, hvor der bl.a. er behov for at inddrage komplekst sagkyndigt bevis.

I løbet af sin karriere som advokat i Singapore, Tyskland og Danmark har Mrinalini repræsenteret klienter i talrige voldgiftssager ved regionale og internationale voldgiftsinstitutter, herunder International Centre for the Settlement of Investment Disputes (ICSID), International Chamber of Commerce (ICC), the German Arbitration Institute (DIS), London Centre for International Arbitration (LCIA), Danish Institute of Arbitration og Singapore International Arbitration Centre (SIAC).

Mrinalini er beskikket som Advocate og Solicitor i Singapore og som Solicitor i England og Wales. 

Highlights 

  • EVN mod Bulgarien (ICSID ARB/13/17) – repræsenterede et stort østrigsk energiselskab mod den bulgarske stat. Tvisten opstod i anledning af statslige indgreb, som påvirkede EVNs investering i elsektoren.
  • Repræsenterede en stor tysk fabrikant af originaludstyr – i internationale voldgiftssager mod et antal distributører i Mellemøsten vedrørende forskellige distributionsmæssige forhold.
  • Micula mod Rumænien (ICSID ARB/05/20) – repræsenterede Rumænien i en ICSID Annulment sag vedrørende tilsidesættelse af en kendelse afsagt mod Rumænien for brud på den bilaterale investeringstraktat mellem Sverige og Rumænien. 
  • Post M&A - repræsenterede sælger i en post M&A tvist vedrørende et overtaget selskab, der fremstillede mekaniske elementer til bilindustrien og luftfartsindustrien. Tvisten opstod efter køberen underskrev, men undlod at afslutte en aktiekøbsaftale underlagt tysk lovgivning.

Seneste nyt om Dispute Resolution

Dispute Resolution