Først og fremmest skal det understreges, at Brexit ikke får indflydelse på udstedelse af traditionelle, europæiske patenter med virkning for Storbritannien. Europæiske patenter udstedes af EPO, der ikke er en del af EU-systemet, og som allerede i dag kan udstede patenter med virkning for lande, der ikke er medlem af EU, eksempelvis for Schweiz, Norge, Island, Tyrkiet og Albanien.
I forhold til enhedspatentet og UPC-aftalen har det i lyset af Brexit været omdiskuteret, om Storbritannien kunne deltage heri uden at være et EU-land, hvilket vi har beskrevet i flere nyhedsbreve tidligere. Storbritannien meddelte tidligere, at landet ville deltage, men har i starten af 2020 meddelt, at landet alligevel ikke ønsker at deltage.
Dette betyder, at mange af de EU-retlige problemer hermed er løst. Derimod står det klart, at UPC-aftalen med stor sandsynlighed skal ændres. Ifølge aftalens artikel 7, stk. 2, skal en underafdeling til den centrale afdeling nemlig placeres i London. Ifølge bilag II til aftalen skal denne underafdeling behandle sager vedrørende "Menneskelige fornødenheder" samt sager vedrørende "Kemi, metallurgi". I praksis vil dette sige en stor del af de vigtige sager vedrørende lægemidler. Der skal derfor opnås politisk enighed om, hvor denne underafdeling så skal ligge.
Læs mere om Storbritanniens deltagelse i vores nyhedsbreve om emnet:
"Storbritannien vil alligevel ikke være med i Den Fælles Patentdomstol"
"Brexit: Kan Storbritannien være med i Den Fælles Patentdomstol fremover?"
Læs om lovligheden af UPC i vores nyhedsbrev:
"Max Planck-instituttet sår tvivl om patentdomstolens lovlighed"
Læs også Sture Rygaard og Peter Nørgaards artikel i Dansk Biotek om konsekvenserne af Brexit for UPC: