Vi har omfattende praktisk erfaring med håndtering af sager, der relaterer sig til overtrædelse af den finansielle lovgivning.

Vi har de senere år oplevet et klart øget fokus fra myndighederne på at sikre overholdelse af den finansielle lovgivning. Dette fokus udspringer bl.a. af en række lovstramninger, hvor det fra politisk side direkte er blevet anført, at målet er strengere straffe for overtrædelser af den finansielle lovgivning. 

Det øgede fokus kommer blandt andet til udtryk ved at Finanstilsynet fortolker og håndhæver den finansielle lovgivning strengere end tidligere. Finanstilsynet 1) forfølger i højere grad sager, som de vurderer er af principiel karakter, 2) beslutter sig hurtigere for at tage tilsynsmæssige reaktioner, 3) tager i højere grad end tidligere ledelsesmedlemmers "fit & proper"-status op til revurdering, såfremt de har været involveret i sager om overtrædelse af lovgivningen og 4) foretager flere politianmeldelser.  

Plesner har omfattende praktisk erfaring med håndtering af sager, der relaterer sig til overtrædelse af den finansielle lovgivning. I denne sammenhæng, har Plesner haft  løbende kommunikation med Finanstilsynet vedrørende lovfortolkning og håndtering af tilsynsmæssige reaktioner.

Vores arbejde i forbindelse med disse sager omfatter bl.a.:

  • strategisk rådgivning om håndtering af sagen
  • rådgivning om regulatoriske risici og praksis fra Finanstilsynet
  • udfordring af Finanstilsynets fortolkninger, hvis dette skønnes relevant
  • bistand med kommunikationen med Finanstilsynet eller andre relevante myndigheder
  • interne undersøgelser hos finansielle virksomheder med henblik på afdækning af konkrete forløb og udarbejdelse af juridiske vurderinger
  • vurdering af ledelsesansvar og fit & proper-status
  • udarbejdelse af planer for håndtering og afhjælpning af identificerede non-compliance forhold
  • rådgivning om alle de forskellige regelsæt af relevans i forbindelse med disse sagstyper, herunder aktindsigt, forbud mod selvinkriminering, oplysningsforpligtelser og fortrolighedspligt for både myndighederne og de finansielle virksomheder

På grund af sagernes kompleksitet og størrelse arbejder vi ofte i tværfaglige teams med specialister fra flere forskellige specialeområder, som f.eks. Erhvervsstrafferet og Undersøgelser, Persondataret og Dispute Resolution.

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans