Interview med vicestatsadvokat Hans Jacob Folker, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
Beslutning om strafferetlig forfølgning i sager om overtrædelse af konkurrenceloven henhører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Vicestatsadvokat hos SØK, Hans Jakob Folker (HJF), har konkurrencelovsovertrædelser som et af sine vigtige ansvarsområder.
Beslutning om strafferetlig forfølgning i sager om overtrædelse af konkurrenceloven henhører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Vicestatsadvokat hos SØK, Hans Jakob Folker (HJF), har konkurrencelovsovertrædelser som et af sine vigtige ansvarsområder.
Hvilke forventninger har SØK til indførelse af fængselsstraf?
Der er flere vigtige elementer forbundet med indførelsen af fængselsstraf. For det første indebærer dette, at vi nu i Danmark får en mere relevant sanktionering af karteller, som afspejler, at karteller er at betragte som alvorlig økonomisk kriminalitet. For det andet forventer vi, at kombinationen af muligheden for strafbortfald ("leniency") og fængsel vil føre til, at flere karteller afsløres, fordi tilskyndelsen til at informere myndighederne herom øges væsentligt. Endelig har fængselsstraf utvivlsomt en stor generalpræventiv effekt. Det giver et langt større incitament til at være opmærksom på overholdelse af konkurrenceloven.
Er der visse typer af karteller, hvor SØK i højere grad kan forventes at nedlægge påstand om fængselsstraf, f.eks. priskarteller?
Nej, SØK har ikke til hensigt at prioritere en bestemt form for kartelvirksomhed i denne henseende. Alle fire typer nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, [karteller om priskoordination, markedsdeling, begrænsning af produktion eller salg eller tilbudskoordinering] behandles ens. Det er i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering, om der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf. Lovgiver vil, hvis loven vedtages, have besluttet, at karteller skal kunne udløse en fængselsstraf, og SØK’s opgave vil derfor være at omsætte denne beslutning i praksis, herunder at afsøge, hvor grænserne går, ved at forelægge konkrete sager for domstolene. Dette forudsætter, at vi ikke på forhånd begrænser vores strafpåstande i sagerne, det skal man altså ikke forvente.
Fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder kræver, at handlingen er forsætlig og af grov beskaffenhed. Grovhed afhænger navnlig af omfang - dvs. bl.a. markedsmæssig udbredelse og varighed - samt skadevirkninger. Fængsel i op til 6 år forudsætter, at handlingen er forsætlig, og at der foreligger skærpende omstændigheder. Har SØK defineret mere konkrete tærskler for disse elementer?
Nej, præcisering af disse elementer, herunder retningsgivende "tærskler", foreligger endnu ikke. Disse skønsmæssige elementer vil skulle udfyldes, ved at konkrete sager forelægges for domstolene. Vi og domstolene er dog vant til at arbejde med straffesager, hvor den grundlæggende hjemmel findes i en særlov, og hvor straffeloven er en overbygning for de overtrædelser, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. SØK forventer derfor, at der efter forholdsvis få sager etableres retningslinjer eller praksis for, hvor grænserne går mellem bødestraf og fængselsstraf samt mellem strafferammen på 1 år og 6 måneder og strafferammen på 6 år ved særligt skærpende omstændigheder.
Der vil i den forbindelse også kunne hentes inspiration fra andre typer overtrædelser. SØK vil formentlig skele til praksis indenfor sammenlignelige former for økonomisk kriminalitet, hvor der allerede eksisterer praksis for brug af forskellige strafferammer. Taler man f.eks. bedrageri, vil en berigelse på over 10.000 kr. som udgangspunkt udløse fængselsstraf. Ved en berigelse på over 500.000 kr. vil der som udgangspunkt foreligge særligt skærpende omstændigheder, således at straffen udmåles efter straffelovens forhøjede strafferamme på 8 år.
I relation til skadevirkning er det i øvrigt væsentligt at understrege, at anklagemyndigheden ikke skal bevise en konkret skadevirkning, for at overtrædelsen sanktioneres med fængsel. Alene risikoen for en skadevirkning er tilstrækkeligt. Dette svarer til andre former for økonomisk kriminalitet.
Endelig vil SØK - på samme måde som hidtil ved udmåling af en bødestraf for konkurrencelovsovertrædelser, og som straffelovens § 81 foreskriver - i vurderingen af, hvorvidt der foreligger særligt skærpende omstændigheder, inddrage elementer som f.eks., om der er tale om gentagelse, om sigtede har forsøgt at lægge hindringer for efterforskningen, og om sigtede har indtaget en førerposition i kartellet.
Strafsubjektet er "den der indgår eller opfordrer/medvirker til at indgå en kartelaftale". Vil dette være begrænset til ledelsen, eller vil SØK påstå fængselsstraf overfor underordnede medarbejdere?
SØK vil fortsætte den hidtidige praksis, som er etableret i forhold til nedlæggelse af påstand om idømmelse af bøder til personer for konkurrencelovsovertrædelser. Det vil således som udgangspunkt være ledelsen og andre overordnede ansatte, som SØK mener bør ifalde fængselsstraf, og det vil være undtagelsen, at der nedlægges påstand om fængselsstraf overfor en underordnet ansat. Det kan dog ikke udelukkes, hvis der er tale om en meget grov og forsætlig overtrædelse, at en underordnet ansat vil påstås idømt fængsel. Det er vigtigt for SØK, at der ikke opstår den situation, at overtrædelser "overlades" til de underordnede ansatte, mens ledelsen sørger for at holde sig i uvidenhed herom.
Det er i øvrigt ikke en forudsætning for fængselsstraf til medlemmer af ledelsen, at de pågældende har været direkte involveret i kartellet. Hvis ledelsen har haft viden om kartellet, men forholdt sig passivt, og forudsat at de øvrige betingelser for fængselsstraf er opfyldt, vil SØK som udgangspunkt nedlægge påstand om fængselsstraf, selvom ledelsen ikke har været direkte involveret i kartellet.
Det er alene den første ansøger, som kan få strafbortfald (tiltalefrafald) ifølge lovforslaget. Det er imidlertid anklagemyndigheden, som beslutter, om der skal nedlægges påstand om fængselsstraf. Kan man forestille sig, at efterfølgende ansøgere i særlige tilfælde kan opnå, at SØK ikke nedlægger påstand om fængselsstraf?
Det er meget vigtigt for os og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), at leniency-ordningen skal komme til at fungere bedre. Derfor vil vi, for så vidt angår alle andre end den første ansøger om leniency, nedlægge påstand om fængselsstraf, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er vurderingen, at dette kan være med til at sikre, at leniency-ordningen optimeres, idet det øger tilskyndelsen til at komme først. Der er endda risiko for, at det vil devaluere leniency-ordningen, hvis det, selvom man ikke er første ansøger, er muligt efterfølgende "at snakke sig fri" af en fængselsstraf. En ansøgning om leniency og det deraf følgende samarbejde med myndighederne kan dog få betydning for længden af den fængselsstraf, som i givet fald påstås og idømmes, ligesom der jo er mulighed for at gøre fængselsstraffen betinget.
Vil fængselsstraf kunne komme på tale, hvis konkurrenter har udvekslet fortrolige oplysninger om priser, produktion, markeder m.v., men hvor der ikke er bevis for, at disse informationer er anvendt til koordination?
Hertil må jeg som udgangspunkt svare ja, idet sådanne forhold også i dag kan være omfattet af loven. Endvidere indebærer det forhold, at der kommer fængsel i strafferammen, også, at der vil kunne straffes for forsøg. Vi har ikke i SØK tænkt os at være specielt tilbageholdende med påstand om fængselsstraf i sådanne situationer.
Hvilke forventninger har SØK til øget bødeniveau, herunder til valg af bødeniveau?
Både vi og KFST forventer, at lovændringen vil føre til, at domstolene idømmer væsentligt højere bøder, og mener, at det niveau, som er indeholdt i lovforslaget, er udtryk for et passende niveau. Dette niveau er nødvendigt, dels for at opnå den ønskede generelpræventive effekt, og dels for at sikre at leniency-ordningen kommer til at virke bedre. Det har været et problem længe, at konkurrencelovsovertrædelser har været et undersanktioneret område.
Forslaget indebærer principielt, at bøderne forholdsmæssigt set (afhængigt af virksomhedernes omsætning) kan være sammenlignelige med niveauet i EU, fordi maksimum i Danmark nu også vil være 10 % af den årlige koncernomsætning. Hvis denne stigning i bødeniveauet ikke virker efter hensigten, vil løsningen formentlig ikke være endnu højere bøder i nærmeste fremtid, men at myndighederne fokuserer på andre tiltag. Dette sidste vil vi dog trygt overlade til KFST at vurdere.
Fængsel i op til 6 år giver en række muligheder efterforskningsmæssigt. I hvilket omfang forventer SØK at gøre brug af de nye efterforskningsbeføjelser i forbindelse med efterforskning af karteller, og er der nogle af disse, der anses som særligt egnede?
Der er ingen tvivl om, at disse beføjelser vil kunne give SØK bedre muligheder for at tilrettelægge og optimere efterforskningen, men der skal naturligvis være en reel anledning til at gøre brug af disse i form af konkrete mistanker af en sådan karakter, at det vil være et relevant skridt i efterforskningen.
Kartelaftaler er normalt ikke skriftlige, men indgås mundtligt, telefonisk eller ved møder. Derfor er ransagning ofte ikke et velegnet efterforskningsskridt, når myndighederne skal afsløre og indsamle beviser for karteldannelser. Det forudsætter, at myndighederne har mulighed for aflytning og overvågning. Der er dog også en række praktiske udfordringer ved at benytte aflytning og overvågning i efterforskningen af karteller, idet det kan være vanskeligt at forudse, hvornår de ulovlige drøftelser finder sted.
Muligheden for aflytning og overvågning vil dog kunne være med til at stresse virksomheder, som deltager i karteller, og det forventes endvidere, at det vil have en præventiv effekt. Udover aflytning og overvågning vil muligheden for at anholde og varetægtsfængsle personer, som mistænkes for kartelvirksomhed, kunne have stor betydning for efterforskningen, idet SØK hermed kan forhindre de involverede i at afstemme forklaringer eller på anden måde besværliggøre efterforskningen i en kritisk fase i efterforskningen.
Muligheden for varetægtsfængsling vil utvivlsomt også have stor præventiv effekt.