Referat af domme og kendelser - Forsikrings- og Erstatningsret

NYHEDSBREV NR. 2

NOVEMBER 2003

I. ERSTATNINGSRET

Dom afsagt den 23. september 2003 af Retten i Gentofte (BS 1039/2002)

Patientforsikringsloven/erstatningsansvarsloven

Sagsøgeren fik i 1. halvdel af 1990'erne udført noget tandarbejde og blev i forbindelse hermed fejlbehandlet. Tandlægearbejdet blev af Landstandlægenævnet fundet "ikke honorarværdigt".

Den tandlæge, der havde udført fejlbehandlingen, var omfattet af forsikringsordning, der var baseret på principperne i loven om patientskadeforsikring.

Sagsøgerens krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte blev imidlertid afvist af Ankenævnet for Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring, idet der ikke var dokumentation for, at skaden havde haft følger, der berettigede til sådan erstatning og godtgørelse.

Ud over disse krav ønskede sagsøger erstatning for de udgifter, hun havde haft, da det pågældende tandlægearbejde(/brug) skulle omgøres.

Ankenævnet afviste dette, idet der ikke i den omhandlede forsikringsordning var forsikringsdækning til blandt andet udgifter til omgørelse af tandlægearbejde, der ikke havde påført sagsøger nogen fysisk skade, jf. § 1, stk. 1 i lov om patientforsikring.

Retten frifandt i det hele Ankenævnet for Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring.

For så vidt angik kravet om betaling af sådan udgift til omgørelse af tandlægearbejde, allerede fordi forsikringsordningen ikke dækkede sådanne udgifter. For så vidt angår kravet om godtgørelse for svie og smerte i medfør af erstatningsansvarslovens § 3, 2. pkt. - idet sagsøgeren ikke havde været dokumenteret sygemeldt - fandt retten ikke, at sagsøger havde været udsat for sådanne ganske betydelige gener, at der helt ekstraordinært kunne tilkomme hende en godtgørelse for svie og smerte.

Endelig for så vidt angår kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fandt retten ikke, at det er dokumenteret, at der i de påståede sygeperioder havde været et indtægtstab som følge af den i sagen omhandlede tandbehandling, idet det ikke kunne afvises, at det påståede indtægtstab skyldtes andre årsager.

Dommen er anket.

Sagen er for Ankenævnet for Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring ført af advokat Tina Reissmann, Plesner Svane Grønborg.

Dom afsagt af Østre Landsret den 16. september 2003 i ankesag B-1897-02 og B-1926-02

Arbejdsgiveransvar - ufarligt rutinearbejde, instruktion, tilsyn.

A var ansat som chauffør hos B og var udsat for en arbejdsulykke den 10. februar 1997 under sit arbejde med udbringning af varer. B kørte udelukkende for en kunde (C), der drev en lang række dagligvarebutikker. A's arbejdsopgaver bestod primært i natkørsel til C's butikker, hvor han skulle aflevere varerne i natboksen hos de enkelte butikker. A var blevet ansat hos B i 1995, men havde forinden kørt i 3 - 4 år som chauffør på lignende ruter hos andre arbejdsgivere.

Den 10. februar 1997 skulle A aflevere en rullepalle, der vejede 300 kg, i en butik i Gevninge. Han kørte lastbilen ind til butikkens trærampe og kørte rullepallen ud på trærampen. Fra trærampen skulle rullepallen skubbes ind i natboksen. Der var en niveauforskel mellem trærampen og gulvet i natboksen på ca. 5 cm. Denne niveauforskel var talrige gange blevet påtalt af B's chauffører. C havde derfor fået fremstillet en løs aluminiumsplade, som B's chauffører kunne anvende til at udligne niveauforskellen.

A forklarede, at han tidligere havde benyttet den pågældende køreplade, når han skulle aflevere varer i butikken i Gevninge, og at pladen tidligere havde fungeret efter hensigten. Da han den pågældende aften forsøgte at benytte aluminiumspladen, konstaterede han, at den var blevet var blevet rund af, at der var blevet kørt tunge paller op over den. Dette blev bestridt af butiksbestyreren. A havde mulighed for at kontakte en hos B ansat kørselsleder for at få at vide, hvordan han skulle forholde sig, men det undlod han. I stedet valgte han at trække rullepallen op over niveauforskellen, uden at benytte aluminiumspladen og fik et knæk i ryggen.

A anlagde sag mod B og gjorde gældende, at B havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sørge for, at butikken var indrettet forsvarligt, hvilket kunne være sket ved at forlange, at C udlignede niveauforskellen, ligesom B havde tilsidesat sin instruktions- og tilsynspligt. Derudover anlagde A sag mod C og gjorde gældende, at C som ejer af ejendommen havde handlet ansvarspådragende ved ikke at udligne niveauforskellen, selvom denne var blevet påtalt af chaufførerne i en årrække.

Retten i Tåstrup frifandt C, da C havde efterkommet chaufførernes indberetninger ved at opsætte kørepladen, og der ikke inden uheldet var kommet indberetninger om, at den var uegnet. Derimod fandt byretten, at B havde handlet ansvarspådragende, idet B ikke havde instrueret A i løfteteknik, eller i hvordan han skulle forholde sig, hvis aflæsningsforholdene var uforsvarlige. Derudover mente byretten, at B på baggrund af chaufførernes indberetninger om forholdene i butikken i Gevninge havde særlig anledning til at føre tilsyn med, at butikken var indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Dommen blev anket til landsretten, der stadfæstede byrettens dom i forholdet mellem A og C.

Landsretten ændrede imidlertid byrettens dom i forholdet mellem A og B. Dette blev begrundet med, at der på B's foranledning var foretaget en tjenlig afhjælpning af niveauforskellen og, at B ikke inden uheldet havde modtaget indberetninger om, at aluminiumspladen var blevet utjenlig. Da A's arbejde desuden var ufarligt og af rutinemæssig karakter, havde B ikke tilsidesat nogen pligt til at instruere eller føre tilsyn med A.

Sagen er for arbejdsgiveren ført af advokat Søren Vagner Nielsen, Plesner Svane Grønborg.

Dom afsagt den 12. august 2003 af retten i Randers (BS 1-871/1998)

Arbejdsgiveransvar - erhvervsbetinget lidelse.

A, der er uddannet tømrer, blev i 1988 ansat hos B som gulvlægger. I 1996 fik han, uden det kunne henføres til en enkeltstående hændelse eller arbejdsulykke, smerter i venstre hofte og ned i venstre ben og efterhånden også lændesmerter og gangbesvær. Han blev sygemeldt i 1997 og har ikke siden kunnet genoptage arbejdet som gulvlægger.

A's lidelse blev ikke anerkendt efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorfor han anlagd