Aftale om lønnedgang tilsidesat

En lønnedgang kan kun gennemføres med en funtionærs opsigelsesvarsel. Det konkluderede Østre Landsret i denne dom og tilsidesatte på den baggrund en indgået aftale om lønnedgang med øjeblikkelig virkning.

I sagen havde arbejdsgiveren og medarbejderen den 3. september 2007 aftalt, at medarbejderens månedsløn skulle nedsættes fra kr. 50.000 til kr. 42.000, idet der dog senere viste sig at være uenighed mellem parterne om, fra hvilket tidspunkt denne aftale skulle have virkning. Baggrunden for nedsættelsen af lønnen var, at medarbejderen ikke skulle være partner som tilsigtet ved ansættelsen, men derimod fortsætte som almindeligt ansat. Der blev samtidig aftalt en kundeklausul, som parterne under sagen dog var enige om ikke var gyldig.

Medarbejderen opsagde herefter sin stilling til fratræden ved udgangen af november måned 2007. I forbindelse med lønudbetalingen for september måned 2007 protesterede medarbejderen ikke over, at lønnen blev nedsat med øjeblikkelig virkning, og det var således først kort tid før medarbejderens fratrædelse ved udgangen af november 2007, at medarbejderen protesterede heroverfor.

Medarbejderen indbragte efter sin fratrædelse sagen for domstolene med påstand om betaling af løndifferencen mellem kr. 42.000 og kr. 50.000 for perioden september – november 2007.

Lønnedgang var aftalt

I sin dom fandt Østre Landsret, at det var aftalt mellem parterne, at lønnedgangen skulle have virkning fra september måned 2007. I sin vurdering heraf lagde Landsretten særlig vægt på, at medarbejderen først havde protesteret overfor lønnedgangen ultimo november 2007.

Imidlertid fandt Landsretten, at aftalen om nedsættelse af lønnen var en så indgribende aftale, at denne skulle have været varslet med medarbejderens opsigelsesvarsel efter funktionærloven, og at dette varsel ikke kunne fraviges, idet funktionærloven ikke kan fraviges til ugunst for en funktionær. Samtidig lagde Landsretten vægt på, at der var enighed mellem parterne om, at en samtidigt indgået kundeklausul var ugyldig, hvorfor denne del af aftalen ikke indebar en begunstigelse af medarbejderen, der opvejede lønnedgangen. Følgelig blev aftalen om lønnedsættelse tilsidesat af Landsretten.

Dommen viser, at det ved indgåelse af konkrete aftaler, hvor funktionærlovens bestemmelser fraviges, er væsentligt, at eventuelle begrænsninger i funktionærens rettigheder modsvares af begunstigende be-stemmelser på andre punkter, således at funktionærens samlede retsstilling ikke forringes.

Et andet interessant spørgsmål er, hvilken konsekvens dommen har for muligheden for at aftale generelle lønnedgange med øjeblikkelig virkning på en virksomhed for at sikre virksomhedens overlevelse eller undgå afskedigelser af medarbejdere. Den aftalte lønnedgang i den konkrete sag var begrundet i, at medarbejderen ikke skulle være partner alligevel. Det må derfor anses for uafklaret, om Landsretten ville have nået samme resultat, hvis den aftalte lønnedgang var begrundet i generelle nedskæringer med nødvendige opsigelser som mulig konsekvens.