Handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

Det har derfor stor betydning for arbejdsgiveren at vide, hvornår der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Der er imidlertid ikke fastsat en definition af begrebet i hverken direktivet eller forskelsbehandlingsloven, hvorfor det er domstolene og i sidste ende EU-Domstolen, som fastlægger den endelige fortolkning af begrebet.

Af bemærkningerne til forskelsbehandlingsloven fremgår det, at handicapbegrebet i praksis skal forstås ud fra en bedømmelse af, om personen har en konstaterbar fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov i almindelighed. Det fremgår videre, at der ikke kan stilles krav om, at personen har et konkret kompensationsbehov. I retspraksis ses dette kriterium dog at have haft betydning i flere sager.

Nedenfor er kronologisk anført en række af de afgørelser og domme, som er afsagt om forskelsbehandling på grund af handicap. Selvom om de nævnte afgørelser og domme naturligvis er retningsgivende, er de meget konkret begrundet, hvorfor man ikke nødvendigvis kan udelukke, at en bestemt lidelse ikke i en anden sammenhæng kan medføre et andet resultat:

Følgende er i praksis anerkendt som handicap i forskelsbehandlingslovens forstand:

Svært nedsat bevægelighed af skulder med smerter

(Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 23. september 2009). En skulderskade havde medført en funktionsnedsættelse, som indebar, at arbejdstageren ikke længere kunne foretage de nødvendige opgaver indenfor det operative (fysiske) arbejdsområde. Han var derfor blevet overflyttet til en afdeling med administrative opgaver. Arbejdsgiveren havde dog ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, da arbejdstageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han på grund af sit handicap ikke var ydet lige løn for arbejde, der måtte tillægges samme værdi.

Piskesmæld

(Sø- og Handelsrettens kendelse af 24. august 2009). Piskesmældsskade blev anset for at udgøre et handicap under hensyntagen til genernes langvarige karakter og et deraf følgende behov for kompensation i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne for at kunne fungere på lige fod med de øvrige medarbejdere.

Slidgigt

(Sø- og Handelsrettens kendelse af 24. august 2009). Pågældende havde rygproblemer, der bl.a. skyldtes svær slidgigt i lænden, og under hensyntagen til den langvarige karakter og et heraf affødt kompensationsbehov for at kunne fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation, ansås dette for at udgøre et handicap.

Sø- og Handelsretten har i forbindelse med de to ovennævnte sager om piskesmæld og slidgigt forelagt et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt arbejdsgiveren efter forskelsbehandlingslovens § 2a og direktiv 2000/78/EF, art. 5, er forpligtet til at give den ansatte mulighed for at arbejde på nedsat tid.

Svære rygproblemer

(Sø- og Handelsrettens dom af 2. april 2009 - U 2009.1948 S). Retten lagde vægt på, at pågældende havde svære rygproblemer, der skyldtes nedslidning efter mange års fysisk krævende arbejde, og at problemerne var af varig karakter. Rygproblemerne havde medført en funktionsnedsættelse med et deraf affødt behov for kompensation, for at arbejdstageren kunne fungere på lige fod med andre ansatte. Arbejdsgiveren blev pålagt at betale en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Hypermobile led

(Retten i Randers' dom af 12. marts 2009). Det fremgik af de lægelige oplysninger, at arbejdstageren led af hypermobile led og generelle belastningsrelaterede ryg- og ledsmerter, samt at dette medførte en begrænsning i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdstageren var derfor ansat i et fleksjob med skånehensyn i form af nedsat timetal, afvekslende arbejdsopgaver og ingen tunge løft. Retten fandt på baggrund heraf, at arbejdstageren var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Retten fandt imidlertid ikke, at arbejdsgiveren havde krænket arbejdstagerens rettigheder efter forskelsbehandlingsloven, da arbejdsgiveren dels ikke var forpligtet til at reducere timeantallet for arbejdstageren, dels havde tilbudt arbejdstageren ansættelse i en anden stilling på nedsat tid.

Følgende er ikke anerkendt som handicap i forskelsbehandlingslovens forstand:

Skuldersmerter

(Sø- og Handelsrettens dom af 24. august 2009 - U 2009.2792 S). Der var ikke tale om et handicap, da arbejdstageren var fortsat på arbejdet efter arbejdsulykken, uden at der blev taget særlige foranstaltninger eller gjort opmærksom på en funktionsnedsættelse. Ledelsen kendte således ikke til lidelsen. Endvidere havde arbejdstageren efter afskedigelsen fået job med lignende fysisk arbejde. Disse informationer sammenholdt med den lægelige udtalelse førte til, at der ikke var tale om funktionsnedsættelse med dertil hørende kompensationsbehov.

Visse grader af epilepsi

(Retten i Odenses dom af 4. august 2009). Der blev bl.a. lagt vægt på, at det var medicinen, som nedsatte arbejdstagerens fysiske funktionsniveau, samt at hans intellektuelle/psykiske funktionsniveau var nedsat på grund af hans begavelsesniveau, epilepsien og den medicinske behandling. Endelig blev det fremhævet, at de epileptiske anfald havde haft deres grund i medicinsvigt, søvnunderskud, væskemangel og andre forhold, som arbejdstageren selv havde haft indflydelse på. Dommen er appelleret til landsretten.

Muskulære skader som følge af elektrisk stød

(Vestre Landsrets dom af 20. marts 2009 - U 2009.1966 V). Arbejdstageren havde fået elektrisk stød under en arbejdsulykke. Arbejdstageren var ikke handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet der bl.a. blev lagt vægt på de lægelige udtalelser om, at prognosen var overvejende positiv, at en læge forventede, at arbejdstageren ville blive fuldt arbejdsfør og formentlig helt symptomfri på længere sigt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde fundet, at arbejdstagerens arbejdsevne var varigt nedsat, og at hun på tidspunktet for domsafsigelsen bestred en ny fuldtidsstilling.

Kronisk hovedpine

(Retten i Svendborgs dom af 26. maj 2008). Retten anførte, at enhver kronisk sygdom kunne siges at have karakter af et handicap, men at dette var for vidtgående en fortolkning af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Da den kroniske hovedpine ikke medførte en funktionsnedsættelse, men blot et hyppigere fravær, fandtes det ikke at udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Sklerose

(Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2007 - U 2008.306 V). Landsretten fandt det bevist, at arbejdstagerens sygdom navnlig på grund af den særlige sklerose-træthed med føleforstyrrelser og koncentrations- og hukommelsesbesvær havde medført en funktionsnedsættelse. Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at funktionsnedsættelsen, som den forelå på opsigelsestidspunktet, og som der alene skulle kompenseres for i form af en yderligere nedsættelse af arbejdstiden, kunne anses for et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Posttraumatisk stresssyndrom

(Vestre Landsrets dom af 1. oktober 2007). Landsretten fandt, at arbejdstagerens sygdom havde medført en funktionsnedsættelse, men landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at funktionsnedsættelsen, som den forelå på opsigelsestidspunktet, og som der alene skulle kompenseres for i form af en nedsættelse af arbejdstiden, kunne anses for et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

EU-Domstolen har desuden fastslået:

At forbuddet mod forskelsbehandling ikke begrænser sig til ansatte, der selv har et handicap

(Sag C-303/06, Coleman). Det følger af dommen, at såfremt en ansat yder størstedelen af den nødvendige pleje for sit handicappede barn, er den ansatte også beskyttet mod forskelsbehandling fra arbejdsgiveren som følge heraf.

At sygdom og handicap ikke umiddelbart kan ligestilles

(Sag C-13/05, Navas). EU-domstolen udtalte, at en person, der er blevet afskediget af sin arbejdsgiver udelukkende på grund af sygdom, ikke er omfattet af den generelle ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap, og at sygdom i sig selv ikke kan anses for en grund, der sidestilles med de grunde, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. direktiv 2000/78.