Maratonløb på recept i medarbejders sygeperiode

Sagen vedrørte en socialpædagog, som på grund af psykiske problemer, sandsynligvis forårsaget af samarbejdsvanskeligheder med sine kolleger, blev sygemeldt den 16. april 2007 efter råd fra sin læge. 8 dage senere fik han af sin læge udstedt en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. Lægen skønnede, at sygdommens varighed ville være 2-3 måneder.

Medarbejderen deltog herefter i et halvmaraton den 29. april 2007. Medarbejderen følte, at han via sit løb kunne fortrænge sine psykiske problemer. Herudover havde hans læge anbefalet ham at fortsætte med sin løbetræning i sygeperioden, da løb efter lægens mening var en god terapiform og således havde et helbredende formål.

Arbejdsgiveren blev bekendt med medarbejderens deltagelse i halvmaratonløbet under en sygefraværssamtale den 23. maj 2007. Medarbejderen blev herefter ved brev af 30. maj 2007 opsagt til fratræden med udgangen af august 2007.

Medarbejderen fortsatte med at løbe og gennemførte den 9. juni 2007 et (helt) maratonløb. Arbejdsgiveren bad ham herefter om at dokumentere, at hans deltagelse i disse løb var lægeligt anbefalet som havende et helbredende formål. En sådan dokumentation modtog arbejdsgiveren efterfølgende fra medarbejderens læge. Herefter anmodede arbejdsgiveren om en speciallægeerklæring med henblik på at få dokumenteret, at medarbejderen var ude af stand til at genoptage arbejdet. Medarbejderen opfyldte dette ved at kontakte en række speciallæger i psykiatri, men kunne tidligst få tid den 5. oktober 2007.

Denne meddelelse stillede ikke arbejdsgiveren tilfreds. Arbejdsgiveren forsøgte at få oplyst, hvad medarbejderen fejlede, således at der kunne opnås tid hos en speciallæge på et tidligere tidspunkt. Medarbejderens fagforbund oplyste blot, at erklæringen skulle udarbejdes af en speciallæge i psykiatri.

Herefter blev medarbejderen ved brev af 23. juli 2007 bortvist med tilbagevirkende kraft fra den 11. juni 2007 med den begrundelse, at medarbejderens fravær som følge af sygdom ikke var dokumenteret.  Herudover blev der henvist til, at hans deltagelse i maratonløbene ikke var foreneligt med, at han var uarbejdsdygtig i sit job som socialpædagog, samt at hans deltagelse ved disse løb ikke var sket på lægelig anbefaling. Dette forventede arbejdsgiveren heller ikke, at en speciallægeerklæring kunne dokumentere.

Østre Landsret fandt, at bortvisningen var uberettiget, da arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at medarbejderen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom i perioden fra den 11. juni 2007 til 23. juli 2007. Landsretten var af den opfattelse, at medarbejderen havde udfoldet rimelige bestræbelser på at indhente en speciallægeerklæring, så hurtigt det var muligt. Endeligt mente Landsretten, at der ikke var belæg for at fastslå, at medarbejderens deltagelse i maratonløbene havde været helbredsforringende eller sygdomsforlængende. Sagen fik således det modsatte udfald, end da den blev behandlet ved Helsingør Byret, hvor arbejdsgiveren fik medhold.

Dommen viser, at en medarbejders udeblivelse fra arbejdet vil blive betragtet som lovlig forfald, hvis medarbejderen kan godtgøre, at han er syg konkret i forhold til sit arbejde. I en sygeperiode kan en medarbejder således færdes og agere som ønsket, så længe det ikke virker helbredsforringende eller sygdomsforlængende.