En arbejdsgiver skal have styr på medarbejdernes opholds- og arbejdstilladelser
Retten i Lyngby har i to sager fastslået, at det er arbejdsgiverens ansvar og pligt at sikre, at udenlandske arbejdstagere er i besiddelse af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Hvis arbejdsgiveren ikke lever op til dette krav og således har en arbejdstager ansat uden opholds- og arbejdstilladelse, risikerer arbejdsgiveren bødestraf. Arbejdsgivere, der tidligere har anvendt skattekortet som kontrol herfor, må finde anden måde at sikre sig, at behørig opholds- og arbejdstilladelse foreligger for deres ansatte. De elektroniske skattekort, der afløste de gamle papirskattekort i januar 2008, indeholder nemlig ikke oplysninger om manglende opholds- og arbejdstilladelse.
Arbejdsgiveren (en kommune) havde haft henholdsvis en indisk og en iransk statsborger ansat uden arbejdstilladelser. Anklagemyndigheden rejste i begge sager tiltale mod kommunen for overtrædelse af udlændingeloven, idet kommunen havde haft udenlandske medarbejdere uden arbejdstilladelser beskæftiget.
Den indiske statsborger havde været beskæftiget i kommunen i ca. 4½ måned uden arbejdstilladelse. Da han blev ansat, var han bosat i Sverige og i besiddelse af et CPR-nr. I forbindelse med sin ansættelse i Danmark rådførte han sig med Skattecenter Øresund og bad om at få et skattekort udstedt. Meddelelsen herfra var, at han ikke behøvede at få et skattekort tilsendt, da arbejdsgiveren efter indførelse af de nye elektroniske skattekort selv kunne indhente skattekortet elektronisk. Skattecenteret oplyste desuden, at han gerne måtte arbejde i kommunen.
Efter knap 4½ måneds ansættelse blev den indiske statsborger anholdt af politiet. Skattecenteret havde rejst sagen og begæret den indiske statsborger udvist. Kommunen var på intet tidspunkt blevet inddraget eller informeret om sagen. Kommunen blev dog ikke idømt bøde, da retten mente, at straffen måtte bortfalde. Foruden det forhold, at kommunen ikke var klar over, at man ikke længere kunne støtte ret på oplysninger på skattekortet - og på grund af, at der var tale om en forholdsvis ny praksis - lagde retten tillige vægt på, at den indiske statsborger havde fået ukorrekt rådgivning i det danske skattecenter.
I den anden sag havde kommunen haft en iransk statsborger ansat som social- og sundhedsassistent. Hun havde bopæl i Danmark og var i besiddelse af både et CPR-nr. og skattekort, da hun blev ansat. Kommunen mente sig derfor forsikret om, at der var styr på medarbejderens opholds- og arbejdstilladelse.
Efter ca. 3½ års ansættelse i kommunen anmodede den iranske statsborger sin leder om skriftligt overfor Udlændingeservice at bekræfte, at hun fortsat var ansat i kommunen. Det gjorde lederen, ligesom hun spurgte ind til sagen hos den iranske statsborger og på den måde fik oplysning om, at der verserede en sag hos Udlændingeservice. Dette gav lederen anledning til at rette henvendelse til den iranske statsborgers advokat samt SKAT. Ved disse henvendelser blev lederen informeret om, at SKAT systematisk kontrollerede om personer, for hvem der blev indeholdt skat, også havde arbejdstilladelse. Lederen følte derfor ikke behov for at foretage nærmere undersøgelser og rettede derfor heller ikke henvendelse til Udlændingeservice. Kort herefter sagde den iranske statsborger selv sit arbejde op og rejste ud af landet.
Kommunen blev dømt til at betale en bøde på kr. 20.000. Som i den første sag blev der lagt vægt på, at forholdene omkring de nye elektroniske skattekort ikke var blevet kommunikeret ordentligt, og kommunen således havde været uvidende om, at det ikke fremgik af de nye elektroniske skattekort, såfremt arbejdstageren ikke havde arbejdstilladelse. Det kom dog i denne sag kommunen til skade, at den som arbejdsgiver ikke havde foretaget sig yderligere, da kommunen blev bekendt med, at der verserede en sag ved Udlændingeservice. Her burde kommunen efter rettens vurdering have kontaktet den relevante myndighed.
Dommene er ikke anket.
Dommene viser, hvor påpasselig en arbejdsgiver skal være med at sikre sig, at alle ansatte har behørig opholds- og arbejdstilladelse, hvilket arbejdsgiveren ikke kan tjekke på de elektroniske skattekort.