Oplysninger om salg til kunder var en forretningshemmelighed

En medarbejders videregivelse af oplysninger til sin kommende arbejdsgiver om sin eksisterende arbejdsgivers salg til nøglekunder og oplysninger om et tredje kundeforhold var i strid med markedsføringsloven. Det viser Sø- & Handelsrettens dom af 19. januar 2010.

En medarbejder havde i sin opsigelsesperiode videregivet en række oplysninger til sin kommende arbejdsgiver vedrørende medarbejderens eksisterende arbejdsgivers kundeforhold, herunder oplysninger om arbejdsgiverens salg til to konkrete nøglekunder samt en række øvrige oplysninger relateret til en tredje kunde.

Sø- & Handelsretten fandt, at medarbejderen herved havde handlet i strid med markedsføringsloven. Videregivelse af oplysninger om arbejdsgiverens salg til de to nøglekunder blev anset for videregivelse af forretningshemmeligheder i strid med markedsføringslovens § 19, mens den systematiske videregivelse af oplysninger om det tredje kundeforhold var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Medarbejderens nye arbejdsgiver blev samtidig anset for at have handlet i strid med både markedsføringslovens §§ 1 og 19 ved at benytte sig af oplysningerne fra medarbejderen, idet den nye arbejdsgiver herved havde opnået et konkurrencemæssigt forspring.

I konsekvens heraf blev den tidligere arbejdsgiver tilkendt en erstatning fra både medarbejderen og dennes nye arbejdsgiver, der blev fastsat skønsmæssigt til i alt kr. 300.000. Ved fastsættelsen af erstatningen blev der lagt på, at den ene af kunderne i forvejen havde udtrykt utilfredshed med samarbejdet med den tidligere arbejdsgiver, og at der ikke var noget opsigelsesvarsel i aftaleforholdet med kunden.

Dommen viser, at markedsføringsloven yder en vis beskyttelse overfor tidligere medarbejderes konkurrenceskadelig adfærd. Den krænkede arbejdsgiver havde dog i denne sag, via genskabelse af medarbejderens slettede emails, mulighed for at fremlægge en omfattende email-korrespondance mellem medarbejderen og dennes nye arbejdsgiver og derved dokumentere den konkurrenceskadelige adfærd. Begrænsningen i beskyttelsen efter markedsføringsloven kommer dog også til udtryk i dommens resultat, idet erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til cirka 1/6 af den nedlagte påstand.