Nye regler om social sikring
Med virkning fra den 1. maj 2010 træder to nye EU-forordninger om social sikring i kraft.
Fra den 1. maj 2010 erstattes de gamle EF-forordninger om social sikring af to nye forordninger - forordning nr. 883/2004 samt gennemførelsesforordning nr. 987/2009.
Reglerne om social sikring har blandt andet betydning for virksomheder, som har medarbejdere, der arbejder i Danmark, men har bopæl i et andet land end Danmark, eller har udstationeret medarbejdere til andre EU-lande.
Medarbejdere kan kun være socialt sikret i ét EU-land. En medarbejder vil som udgangspunkt være omfattet af lovgivningen om social sikring i det EU-land, hvor han udfører sit arbejde. Udøver medarbejderen derimod en væsentlig del (25 procent eller mere) af sin beskæftigelse i bopælslandet (f.eks. som hjemmearbejde) eller i flere medlemslande for flere arbejdsgivere med hjemsted i forskellige EU-lande, er medarbejderen omfattet af lovgivningen om social sikring i sit bopælsland.
Der kan være store forskelle på, hvor meget arbejdsgiveren betaler i social sikring i to EU-lande. I Danmark betales der som bekendt kun en meget lille del til social sikring, hvorimod de sociale sikringsydelser i f.eks. Sverige er væsentligt højere. Det kan derfor være af stor betydning for en arbejdsgiver at afklare, om medarbejderen er underlagt dansk eller udenlandsk social sikring.
Sikringsstyrelsen (nu Pensionsstyrelsen) har udarbejdet to foreløbige vejledninger om de nye forordninger, som kan findes her.
Der er endvidere udarbejdet et spørgeskema, som kan anvendes fra den 1. maj 2010, når lønmodtagere arbejder i flere EU-lande. Spørgeskemaet kan findes her.
Vidste du…
at der i forbindelse med Komitéen for god Selskabsledelses revision af Anbefalinger for god selskabsledelser, også er vedtaget retningslinjer, hvorefter børsnoterede selskaber anbefales at vedtage politikker for selskabernes samfundsansvar - "corporate social responsibility" (CSR) - og at tage stilling til selskabets behov for etablering af whistleblower-ordninger for at give mulighed for fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom.