Maksimal godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Medarbejderen arbejdede på en cafe, men det var tvivl­somt, om hun var tjener, eller om hun reelt havde arbej­det som bestyrer og dermed havde opnået funktionær­status. Medarbejderen havde aldrig fået udleveret et ansættelsesbevis, selvom hun havde rykket sin arbejds­giver herfor.

Retten lagde vægt på medarbejderens forklaring og tilkendte på den baggrund medarbejderen den maksi­male godtgørelse efter ansættelsesbevisloven svarende til 20 ugers løn. Retten henviste til, at det manglende ansættelsesbevis havde haft konkret betydning for an­sættelsesforholdet, idet der havde været tvivl om både ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt, lønnen, stillingsindholdet og arbejdstiden. Retten henviste end­videre til, at det var en skærpende omstændighed, at medarbejderen havde rykket for ansættelsesbeviset.

Dommen viser, at domstolene ikke er afvisende overfor at anvende det maksimale godtgørelsesniveau i ansæt­telsesbevisloven. Set i forhold til landsretternes praksis forekommer tilkendelse af 20 ugers godtgørelse dog meget højt – selv i denne skærpede situation. Dommen er efter det oplyste anket til Landsretten.