Praksis vedrørende funktionærlovens § 2a måske i strid med EU-retten

I forbindelse med en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen har Vestre Landsret til brug for afgørelse i en verserende sag stillet spørgsmål vedrørende fortolk­ningen af det EU-retlige forbud mod aldersdiskrimina­tion.

Hovedsagen for Vestre Landsret vedrører en medarbej­der, der blev opsagt efter 27 års ansættelse i Region Syddanmark. Medarbejderen gjorde i den forbindelse gældende, at han var berettiget til fratrædelsesgodtgø­relse efter funktionærlovens § 2a. Efter denne bestem­melse kan en medarbejder, som er opsagt, få tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn, når den pågældende har været ansat i en virksomhed i over 18 år.

Medarbejderen havde været omfattet af en kollektiv pensionsordning under ansættelsesforholdet. Da han var over 60 år, kunne han efter reglerne i denne ordning vælge at gå på pension og oppebære alderspension efter ophør af ansættelsesforholdet. På denne baggrund af­viste Regionen derfor, at medarbejderen havde krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Generaladvokaten kommer i sin redegørelse vidt om­kring med betragtninger i relation til de danske regler og Højesterets praksis vedrørende funktionærlovens § 2a sammenholdt med det EU-retlige forbud mod aldersdi­skrimination.

I Generaladvokatens forslag til afgørelse konkluderes det, at hvis der udbetales godtgørelse til medarbejdere med årelang tilknytning til en virksomhed for at lette deres overgang til anden beskæftigelse, er det uforene­ligt med direktivet, der omhandler aldersdiskrimination, at afskære arbejdstagere fra denne godtgørelse, selvom arbejdstageren kan oppebære en alderspension ved sin fratræden. Generaladvokaten anfører videre, at der her­ved bør tages hensyn til:

• Om arbejdstageren på fratrædelsestidspunktet rent faktisk vil oppebære alderspension, eller om vedkommende fortsat vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt
• Om pensionering på fratrædelsestidspunktet vil føre til et betydeligt førtidspensionsnedslag el­ler til andre betydelige nedsættelser af pen­sionens størrelse.

I Højesterets hidtidige praksis vedrørende funktionærlo­vens § 2a har den blotte mulighed for, at der kan udbe­tales alderspension ved fratræden, bevirket, at kravet om fratrædelsesgodtgørelse bortfaldt – uanset om den af­skedigede funktionær rent faktisk ønskede, at en alders­pension skulle komme til udbetaling.

Generaladvokatens forslag til afgørelse viser, at den hidtidige fortolkning af funktionærlovens § 2a kan stå for fald, hvis EU-Domstolen følger Generaladvokatens for­slag til afgørelse. Det vil herefter være op til Vestre Landsret at tage stilling til udfaldet af den konkrete sag.

Plesner følger naturligvis op, så snart der foreligger en endelig afgørelse fra EU-Domstolen.