Forskelsbehandling af mor til handicappet barn

Sagen omhandlede en kvindelig medarbejder med lidt over et års anciennitet. Medarbejderens søn havde i en længere periode været syg, hvilket medførte, at medar­bejderen var fraværende i fire dage for at deltage i un­dersøgelser og pasning af sønnen. Medarbejderen havde i øvrigt ikke et højt sygefravær.

I november 2007 blev sønnen diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom, hvilket medarbejderen meddelte arbejdsgiveren den 27. november. Sygdommen ville højst sandsynligt medføre en del fraværsdage for med­arbejderen, der var alene med sin søn. Arbejdsgiveren foreslog ved samme møde medarbejderen at sygemelde sig. Dette råd fulgte medarbejderen.

Dagen efter mødet blev medarbejderen opsagt uden videre begrundelse.

Medarbejderen anlagde sag mod arbejdsgiveren med krav om betaling af godtgørelse som følge af brud på forskelsbehandlingsloven.

Domstolen fandt, at medarbejderen havde påvist fak­tiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sønnens handicap. Det var derfor op til arbejdsgiveren at bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling.

Arbejdsgiveren havde derfor fremlagt en revisorpåteg­ning, hvoraf det fremgik, at arbejdsgiveren i 2007 havde en omsætningsnedgang på mere end 5 % i forhold til 2006. Dette argument blev afvist af domstolen som en efterrationalisering. Den skriftlige opsigelse indeholdt ikke en sådan begrundelse. Under henvisning til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem, at sønnen fik konstateret et handicap og afskedigelsen, fandt Lands­retten herefter, ligesom byretten, at medarbejderen var blevet forskelsbehandlet grundet sin søns handicap.

Byrettens dom i sagen er omtalt i vores nyhedsbrev fra oktober 2009.

Landsretten forhøjede godtgørelsesbeløbet fastsat af byretten til 6 måneders løn til 9 måneders løn, svarende til kr. 180.000.

Dommen viser, at beskyttelsen i forskelsbehandlingslo­ven ligeledes omfatter forældre til et handicappet barn, og at godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om med­arbejderen forskelsbehandles på grund af sit eget eller en nærtståendes handicap. Denne fortolkning stemmer overens med EU-Domstolens praksis på området for forskelsbehandling.