Sklerose kan være et handicap

Medarbejderen, som i 2002 blev ansat som advokat i et advokatfirma, havde i 1993 fået konstateret sklerose og var som følge heraf bevægelseshæmmet. Medarbejde­ren havde under ansættelsen en personlig assistent 15 timer om ugen. Ti måneder efter ansættelsen overgik medarbejderen til en fleksjob-ansættelse med en ar­bejdstid på 20 timer om ugen og et løntilskud fra det offentlige svarende til halvdelen af lønnen. Jobbet inde­bar i henhold til jobbeskrivelsen almindeligt forefaldende advokatarbejde, retsmøder m.m. 

I 2006 indgik parterne igen en ændret aftale om arbejds­tid, således at F nu skulle arbejde 12 - 15 timer om ugen med et løntilskud på 2/3 af lønnen. Denne gang blev jobbeskrivelsen ændret til almindeligt forefaldende ad­vokatarbejde, der kunne udføres i virksomhedens kon­torbygning.

Den 3. maj 2007 meddelte medarbejderen advokatfir­maet, at hun ikke længere kunne møde i retten, da hun ikke kunne overkomme de trin, der var op til retsbygnin­gen. Hun blev den 31. august 2007 opsagt med et varsel på seks måneder, og i opsigelsesskrivelsen blev det bl.a. begrundet i, at der på kontoret var brug for en "alminde­lig tilskæring" som følge af kontorets økonomi. Herud­over blev der i opsigelsesskrivelsen lagt vægt på, at med­arbejderen som følge af sin sygdom blev svagere og svagere og ikke kunne møde i retten og herudover gene­relt havde svært ved at udfylde den rolle, hun var ansat til.

Østre Landsret skulle først og fremmest vurdere, om der i den konkrete sag var tale om et handicap i forskelsbe­handlingslovens forstand.  I vurderingen spillede det ind, at medarbejderen var ansat med fleksvilkår med løntil­skud, havde en personlig assistent samt, at hun havde fået udleveret diverse hjælpemidler af kommunen. Landsretten vurderede derfor, at der ikke var udsigt til, at hendes sklerose blev forbedret. Der var således tale om en varig funktionsnedsættelse og et kompensationsbe­hov, der fordrede, at der skulle tages særlige hensyn til, at hun kunne fungere på lige fod med sine kolleger.

Da der i opsigelsesskrivelsen blev henvist til medarbejde­rens sygdom, var det påvist, at der forelå faktiske om­stændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Advokatfirmaet måtte herefter påvise, at de ikke havde krænket ligebehand­lingsprincippet.

Denne bevisbyrde kunne advokatfirmaet ikke løfte, hvorfor Østre Landsret i medfør af forskelsbehandlings­lovens § 7, stk. 1, tilkendte medarbejderen en godtgø­relse på kr. 180.000 svarende til 6 måneders løn.

Dommen viser, at sklerose i en konkret sag kan være at betragte som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Dommen viser endvidere, at resultatet vil bero på en meget konkret vurdering. Der kan i den forbindelse henvises til dom fra Vestre Landsret af 11. oktober 2007 (U 2008.306 V), som tidligere er omtalt i vores nyheds­brev fra januar 2010, hvor en medarbejder også havde sklerose, men hvor dette konkret ikke fand­tes at være et handicap i forskelsbehandlingslovens for­stand.