EU-dom om funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse

Vestre Landsret forelagde i 2008 et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om foreneligheden af funktionærlovens bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse med EU-retten. Ved dom af 12. oktober 2010 har EU-Domstolen taget stil­ling til spørgsmålet.

Vestre Landsret forelagde i 2008 et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om foreneligheden af funktionærlovens bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse med EU-retten. Ved dom af 12. oktober 2010 har EU-Domstolen taget stil­ling til spørgsmålet.

Ifølge funktionærlovens § 2 a har man som funktionær krav på et beløb svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis man har været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år. Det gælder dog blandt andet ikke, hvis funktionæren ved sin fratræden vil kunne oppebære en arbejdsgiverbetalt pension.

I den konkrete sag blev en medarbejder opsagt efter 27 års ansættelse af Region Syddanmark. Medarbejderen, der var 63 år, ønskede ikke at gå på pension og meldte sig derfor som ledig på arbejdsformidlingen. Da han havde været ansat i over 18 år, mente han, at han havde krav på betaling af en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn.

Region Syddanmark var derimod af den opfattelse, at medarbejderen ikke var berettiget til fratrædelsesgodt­gørelsen, da han kunne vælge at få udbetalt pension fra en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Medarbejderen gjorde ved den efterfølgende sag i Vestre Landsret gældende, at bestemmelsen i funktionærlovens § 2 a medfører forskelsbehandling af arbejdstagere, der er ældre end 60 år.

EU-Domstolen konstaterede, at bestemmelsen i funktio­nærloven isoleret set var aldersdiskriminerende. Det beskæftigelsespolitiske formål, der lå til grund for be­stemmelsen, kunne dog retfærdiggøre denne forskels­behandling, hvis bestemmelsen var hensigtsmæssig og nødvendig - altså proportional.

EU-Domstolen anførte, at begrænsningen i reglerne gjorde det mere vanskeligt for arbejdstagere, der kan vælge at få udbetalt en alderspension, at udøve deres ret til at arbejde. Bestemmelsen kunne endvidere tvinge arbejdstagerne til at acceptere en alderspension af en størrelse, der er mindre end den, som de kan gøre krav på, hvis de forbliver erhvervsaktive, indtil de når en mere fremskreden alder, hvilket på længere sigt medfø­rer et væsentligt indtægtstab for dem. Kriteriet i funk­tionærlo­vens § 2 a, stk. 3, fandtes derfor unødvendigt at be­grænse funk­tionærer af en vis alder i at udnytte deres ret til at ar­bejde og var dermed ikke proportional.

Dommen viser, at den danske funktionærlovs bestem­melser om fratrædelsesgodtgørelse ikke er i fuld over­ensstemmelse med EU-retten.

Vestre Landsrets dom afventes fortsat. Det må forventes, at funktionærloven vil blive ændret, således at den kommer i overensstemmelse med EU-retten. Vi følger naturligvis op.