Afskedigelse af deltidsansat var saglig

Den 1. november 2010 afgjorde Østre Landsret en tvist mellem en tandlægeklinik og en klinikassistent. Klinikas­sistenten mente, at hun havde krav på godtgørelse efter deltidsloven.

Det fremgår af deltidsloven, at en lønmodtager kan have ret til godtgørelse, hvis den pågældende lønmodtager bliver afskediget, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller fordi lønmodtageren har anmo­det om at arbejde på deltid. Højesteret har dog i 2006 fastslået, at deltidsloven ikke begrænser en arbejdsgivers ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn over behovet for arbejdskraft.

I den konkrete sag havde en tandlægeklinik behov for at øge omfanget af klinikassistenttimer og ønskede derfor, at en af klinikkens fire klinikassistenter overgik fra deltid til fuldtid. Det var kun den pågældende klinikassistent, der blev bedt om at gå fra deltid til fuldtid. Det ønskede klinikassistenten ikke. Derfor blev hun afskediget. Hun mente, at hun havde krav på godtgørelse i medfør af deltidsloven.

Det blev afgørende, at tandlægeklinikken kunne godt­gøre, at der var et driftsmæssigt behov for at øge antallet af klinikassistenttimer, at det ville være uhensigtsmæs­sigt at udvide antallet af klinikassistenter, og at det ville være vanskeligt at finde en egnet klinikassistent til en ny deltidsstilling med så få ugentlige timer, som stillingen skulle forøges med, nemlig 13 timer ugentligt. Endelig blev der lagt vægt på de andre klinikassistenters forhold. Tandlægeklinikken skulle derfor ikke betale nogen godt­gørelse.

Dommen viser at bevisbyrden for opsigelsens saglighed kan løftes, men at det kræver god dokumentation og overbevisende forklaringer for retten.