Passivitet blev afgørende i sag om betingede aktier og aktieoptioner

En medarbejder blev i 2000 tildelt en række betingede aktier og aktieoptioner. Det fremgik af de dokumenter, der var udarbejdet i forbindelse med tildelingen, at ud­nyttelsen af aktierne var betinget af, at medarbejderen var ansat på modningstidspunktet. 

I 2003 opsagde virksomheden medarbejderen. Ved opsi­gelsen blev der udarbejdet en fratrædelsesaftale til fuld og endelig afgørelse. I oktober 2008 valgte medarbejde­ren at lægge sag an med krav om, at han havde ret til de betingede aktier og aktieoptionerne.

Landsretten fandt på baggrund af medarbejderens for­klaring, at medarbejderens ret til betingede aktier og aktieoptioner ikke var blevet berørt under de drøftelser, der havde været omkring fratrædelsesaftalen. På tids­punktet for indgåelsen af fratrædelsesaftalen var det endvidere ikke fastslået i praksis, at rettigheder til betin­gede aktier og aktieoptioner var omfattet af funk­tionærlovens § 17 a.

Det blev således først i 2004 fastslået endeligt af Høje­steret, at de rettigheder, medarbejderen var blevet til­delt, var omfattet af funktionærlovens § 17 a og derfor ikke gyldigt kunne fratages ham ved fratræden uden kompensation.

Østre Landsret fandt derfor, at medarbejderen ikke var afskåret fra at påberåbe sig retten til de betingede aktier og aktieoptionerne, uanset at fratrædelsesaftalen blev indgået til fuld og endelig afgørelse.

Afgørende for sagen blev imidlertid, at medarbejderen først valgte at anlægge sag herom i 2008. Medarbejde­ren havde nemlig ved flere lejligheder haft god grund til at reagere på forholdet. Landsretten konkluderede der­for, at medarbejderen havde fortabt sin ret ved passivi­tet.

Dommen viser, at passivitetsbetragtningen kan få afgø­rende betydning i en sag, hvor medarbejderen ellers har et berettiget krav.

Det bemærkes, at der efterfølgende i 2004 blev indført særskilte regler om aktieoptionsordninger (aktieop­tionsloven).