Vikar havde ikke krav på ansættelsesbevis eller løn i opsigelsesperioden

Tilkaldevikarer er som udgangspunkt ikke omfattet af bl.a. funktionær- og ansættelsesbevislovens regler, men kan dog blive det, hvis ansættelsesforholdet har en sådan fasthed og varighed, at det i det væsentlige minder om et normalt ansættelsesforhold.

I sagen havde en livredder gennem knapt et par år været tilkaldevikar i en svømmehal. Under en vagt forlod liv­redderen bassinerne for at lave noget mad og efterlod dermed svømmehallens brugere uovervågede. Svøm­mehallens ledelse fandt en sådan adfærd uacceptabel, og livredderen fik derfor ikke flere vagter.

Livredderen mente, at han havde krav på både en opsi­gelsesperiode med løn og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Det blev afgørende, at livredderen havde haft mulighed for ensidigt at meddele, at der var perioder, hvor han ikke kunne arbejde, og at han hverken havde krav på at få eller tage vagter. Byretten fandt, at hver vagt var et af­grænset ansættelsesforhold, og livredderen havde derfor hverken krav på løn i en opsigelsesperiode eller godtgø­relse for manglende ansættelsesbevis.

Dommen viser, at det ved vurderingen af tilkaldevikarers ansættelsesretlige status er afgørende, om vikaren er forpligtet til at få eller tage vagter.