Mere om ligebehandlingsloven
To sager efter ligebehandlingsloven, men stor forskel på resultatet.
Hvis en medarbejder bliver afskediget, mens hun er gravid, skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling. Denne bevisbyrde kan være tung at løfte, og det lykkedes ikke for arbejdsgiveren i en sag, hvori Østre Landsret afsagde dom den 13. december 2010. Arbejdsgiveren havde anført, at begrundelsen for afskedigelsen af en gravid medarbejder med ca. 9 års anciennitet var samarbejdsvanskeligheder. På baggrund af blandt andet vidneforklaringer fandt retten dog, at dette ikke var tilfældet. Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn efter ligebehandlingsloven.
På den anden side viser en netop truffet afgørelse af 28. januar 2011 fra Ligebehandlingsnævnet, som Plesner førte for virksomheden, at det ikke er umuligt at løfte bevisbyrden.
I sagen blev klageren opsagt samtidig med en lang række andre medarbejdere i forbindelse med sammenlægning af to virksomheder. Klageren, som var på barselsorlov på opsigelsestidspunktet, mente, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, da hun mente, at hun skulle være blevet tilbudt at blive i den fortsættende del af virksomheden.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at virksomheden havde godtgjort, at graviditeten ikke var årsag eller medvirkende årsag til opsigelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde afskediget et væsentligt antal medarbejdere ved sammenlægningen, at klagerens stilling blev nedlagt, og at virksomheden kunne vælge at beholde en anden medarbejder i en af de tilbageværende stillinger, idet denne medarbejder dels hidtil havde udført opgaver i den stilling, dels havde de fornødne kvalifikationer hertil.