Kvindelig leder skulle have samme løn som forgængeren

Ligebehandlingsnævnet tog den 17. december 2010 stilling til, om det var forskelsbehandling, at en kvindelig forvalter ikke fik det samme funktionstillæg som den mandlige for­gænger.

Ligebehandlingsnævnet tog den 17. december 2010 stilling til, om det var forskelsbehandling, at en kvindelig forvalter ikke fik det samme funktionstillæg som den mandlige for­gænger.

I sagen blev en kvindelig souschef forfremmet til forval­ter, men hun fik ikke det samme funktionstillæg for sær­lige ledelsesopgaver som sin mandlige forgænger. Det mente hun var i strid med ligelønsloven, da både for­gængeren og de fem andre mandlige forvaltere fik til­lægget.

Et flertal i Ligebehandlingsnævnet fandt, at den kvinde­lige forvalter havde påvist omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbe­handling. Det var herefter op til arbejdsgiveren at bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling.

Arbejdsgiveren var af den overbevisning, at funktions­tillægget skulle gives på baggrund af ledelseskvalifika­tioner og forklarede, at de andre forvaltere fik funktions­tillægget som følge af en omstrukturering, hvor deres tidligere tillæg var blevet omkvalificeret til det på­gældende funktionstillæg.

Denne forklaring var ikke fyldestgørende for Ligebe­handlingsnævnet, der vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, at den kvindelige forvalter ikke udførte det samme arbejde som sin forgænger eller kollegaerne. Nævnet fandt der­for, at arbejdsgiveren skulle efterbetale det beløb, som forvalteren havde haft ret til. Der blev derimod ikke til­kendt forvalteren nogen godtgørelse efter ligebehand­lingsloven.

Afgørelsen viser, at bevisbyrden er svær at løfte, når der både er kollegaer og en forgænger, der får og har fået et tillæg, som nægtes en medarbejder af det modsatte køn.