Højesteretsdom om afskedigelse under barselsorlov
Højesteret har ved dom af 30. marts 2011 fastslået, at en kommune ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelse af en medarbejder ikke var begrundet i hendes fravær som følge af barselsorlov.
Højesteret har ved dom af 30. marts 2011 fastslået, at en kommune ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelse af en medarbejder ikke var begrundet i hendes fravær som følge af barselsorlov.
Sagen vedrørte en kvindelig medarbejder i en kommune, der blev afskediget under sin barselsorlov. Arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen var, at kommunalreformen havde medført, at en række arbejdsopgaver var bortfaldet, herunder medarbejderens.
Medarbejderen indbragte på denne baggrund sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Medarbejderen anførte blandt andet, at kommunen ikke havde gjort tilstrækkeligt for at forsøge at omplacere hende til en anden passende stilling.
Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderen medhold og tilkendte hende en godtgørelse på kr. 250.000. Kommunen indbragte sagen for de civile domstole, hvor både byretten og Landsretten fandt det bevist, at afskedigelsen ikke var sket med begrundelse i hendes barselsorlov.
Ligebehandlingsnævnet indbragte sagen for Højesteret, som indledningsvis fastslog, at det efter ligebehandlingsloven påhviler kommunen at godtgøre, at afskedigelsen ikke - hverken direkte eller indirekte - var begrundet i medarbejderens fravær som følge af graviditet og barsel.
Højesteret fandt det godtgjort, at medarbejderens stilling blev nedlagt. Højesteret fandt derimod ikke, at kommunen havde ført det fornødne bevis for, at afskedigelsen af medarbejderen var uden sammenhæng med hendes fravær som følge af graviditet og barsel. Højesteret lagde herved vægt på, at det var lykkedes kommunen at omplacere 19 andre berørte medarbejdere, at kommunen burde have orienteret medarbejderen om nedlæggelsen af hendes stilling, at kommunen burde have orienteret hende om ledige stillinger, og at det ikke kunne anses for bevist, at medarbejderen ikke kunne bestride nogen af de ledige stillinger.
Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til kr. 250.000 svarende til ca. 9 måneders løn.
Dommen viser endnu engang, at der påhviler arbejdsgivere en tung bevisbyrde for, at en opsigelse ikke skyldes medarbejderens graviditet eller barsel. Ydermere understreger dommen vigtigheden af at undersøge meget nøje, om en medarbejder under disse omstændigheder kan omplaceres til en anden ledig stilling.