Tinglysning - anvendelse af forudgående fuldmagter
I en ny sag har Vestre Landsret netop afgjort, at Tinglysningsretten ikke kan nægte at acceptere en såkaldt forudgående fuldmagt blot med henvisning til, at den ikke er oprettet på Tinglysningsrettens blanketfuldmagt.
Der kan anvendes to typer fuldmagter til brug for digital tinglysning af fast ejendom. En såkaldt "forudgående fuldmagt", der skal sendes til Tinglysningsretten til registrering, før den kan bruges til tinglysning, og en såkaldt "efterfølgende fuldmagt", der indsendes, efter at selve anmeldelsen er sket, og anmelder har fået besked om, at det anmeldte dokument er tinglyst med frist til fremsendelse af en fuldmagt. Fristen er på 6 hverdage, dvs. at fuldmagten skal være modtaget i Tinglysningsretten senest 6 hverdage, efter dokumentet er tinglyst med frist. Først når korrekt efterfølgende fuldmagt er forevist med oplysning om dato og løbenummer, vil fristen blive slettet, og dokumentet er endeligt tinglyst.
En række tinglysninger kan ikke ske med frist. Det gælder blandt andet relaksationspåtegninger, aflysning af pant eller aflysning af andet tinglyst dokument, rykningspåtegninger samt påtegninger til servitutter, der alle ikke kan tinglyses med frist. I disse tinglysningsekspeditioner kan der således ikke anvendes en efterfølgende fuldmagt.
Tinglysningsretten har siden indførelsen af den digitale tinglysning kun accepteret forudgående fuldmagter, såfremt disse var identiske med den fuldmagtsblanket, der findes på Tinglysningsrettens hjemmeside. Denne fuldmagtsblanket indeholder en række begrænsninger. Blandt andet kan en fuldmagt kun omfatte én ejendom, og skal der samlet overdrages eksempelvis 10 ejendomme, skal der således udarbejdes 10 fuldmagter. Der er heller ikke mulighed for at give fuldmagt til flere i forening, dvs. at begrænse fuldmagten så fuldmagtshaverne kun kan anvende denne, såfremt flere skriver under sammen, hvilket er relevant i mange større virksomheder. Endelig giver fuldmagtsblanketten ikke mulighed for selvkontrahering, dvs. eksempelvis tinglysning af pant til fordel for fuldmagtshaver selv, hvilket er relevant for alle realkreditselskaber og banker.
I stedet for anvendelse af fuldmagtsblanketten kan man selv udarbejde en fuldmagt, der passer til situationen, men hidtil har Tinglysningsretten kun accepteret disse som efterfølgende fuldmagter, og der er, som nævnt ovenfor, en række tinglysningsmæssige situationer, hvor disse ikke kan anvendes.
Den 26. marts 2010 afgjorde Vestre Landsret, at en fuldmagt, der ikke er udarbejdet på Tinglysningsrettens fuldmagtsblanket, også kan anvendes som en forudgående fuldmagt.
Efter indførelsen af en ændring til adgangsbekendtgørelsen med virkning fra 2. november 2010 fastholdt Tinglysningsretten den gamle praksis og nægtede at acceptere de individuelle fuldmagter som forudgående fuldmagter under henvisning til ændringen i adgangsbekendtgørelsen.
Den 1. april 2011 afgjorde Vestre Landsret imidlertid, at ændringen i adgangsbekendtgørelsen ikke medfører nogen ændring i adgangen til anvendelse af forudgående fuldmagter, og Tinglysningsretten er således forpligtet til at acceptere forudgående fuldmagter, selvom de ikke er oprettet på Tinglysningsrettens fuldmagtsblanket.
For de fleste ekspeditioner er denne afgørelse ikke relevant, idet parterne blot underskriver med NemID, digital signatur eller ved anvendelse af Tinglysningsrettens blanketfuldmagt.
I større sager med mange matrikulære enheder, kan afgørelsen dog betyde en markant arbejdslettelse. I den konkrete sag skulle Plesner i forbindelse med en transaktion tinglyse påtegninger på servitutter på 57 ejendomme, således at der i tingbogen var opdaterede oplysninger om påtaleret. Da der er tale om en påtegning til en servitut, kan den efterfølgende fuldmagt ikke anvendes. I henhold til Tinglysningsrettens hidtidige praksis var vi således henvist til at bede de tegningsberettigede i en af landets største virksomheder om at underskrive 57 fuldmagter eller bede de samme om at bistå med ekspeditionerne med deres egne NemID. Det er ikke praktisk at skulle involvere ledelsen i sådanne ekspeditioner. I den konkrete sag udarbejdede Plesner én forudgående fuldmagt, der omfatter alle ejendommene, og Vestre Landsret har nu afgjort, at Tinglysningsretten er forpligtet til at acceptere denne.