Afskedigelse ikke begrundet i medarbejderens barselsorlov

Opsigelse af medarbejder under barselsorlov var ikke i strid med ligebehandlingsloven, og medarbejderen havde heller ikke ret til løn i opsigelsesperioden, når orloven var ulønnet. Det fastslog Østre Landsret ved dom af 12. maj 2011.

Sagen vedrørte en kvindelig sælger i et kosmetikfirma, der blev opsagt under sin barselsorlov med henvisning til omstruktureringer. Samtidig blev hendes barselsvikar også opsagt med samme begrundelse.

Medarbejderen anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med påstand om, at opsigelsen var i strid med ligebe­handlingsloven, og at hun derfor var berettiget til en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Hun mente desuden, at hun var berettiget til løn i opsigelsesperio­den, som faldt i en ulønnet orlovsperiode.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at afskedigelsen af medarbejderen skyldtes en omstrukturering hos ar­bejdsgiveren, der var nødvendig som følge af, at en væ­sentlig del af Matas-butikkerne, som var medarbejderens primære arbejdsområde, var blevet solgt til Kapitalfon­den CVC, og som følge heraf var bortfaldet. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilkende medarbejderen en godtgørelse efter ligebehandlingsloven og lagde herved særligt vægt på, at opsigelsen først skete længe efter, at arbejdsgiveren var gjort bekendt med hendes graviditet, at opsigelsen skete i nær sammenhæng med, at Kapitalfonden CVC overtog en væsentlig del af Matas-butikkerne, hvilket nødvendiggjorde omstruktureringen, samt at arbejdsgiveren havde tilbudt hende to andre stillinger, som hun ikke var interesseret i, hvorved de havde iagttaget deres omplaceringspligt.

Landsretten fandt ikke, at medarbejderen var berettiget til løn i opsigelsesperioden efter dansk ret og henviste til ordlyden af funktionærlovens § 7, stk. 4. Efter denne har en funktionær ikke krav på løn i opsigelsesperioden i en situation som den foreliggende, hvor hun bliver opsagt fra sin stilling mere end 14 uger efter fødslen.

Landsretten fandt heller ikke, at medarbejderen havde krav på løn i opsigelsesperioden efter Rådsdirektiv nr. 2010/18/EU af 8. marts 2010 (tidligere "forældreorlovs­direktivet") eller den hertil knyttede retspraksis. Lands­retten henviste til, at medarbejderen alene havde påbe­råbt sig, at dansk lovgivning på området skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten og bemærkede i den forbindelse, at hverken forældreorlovsdirektivet fra 1996 eller direktivet fra 2010 indeholdt en ret til lønindkomst under barselsorlov. Direktivet overlod det derimod til medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter at regu­lere ansættelses- og indkomstforhold under barselsorlov. Tilsvarende afviste Landsretten, at EU-Domstolens dom i Meerts-sagen kunne føre til andet resultat.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for alle krav.

Dommen viser for det første, at det som arbejdsgiver er muligt at løfte bevisbyrden for, at en afskedigelse af en barslende medarbejder ikke er begrundet i orloven - eksempelvis når opsigelsen sker som led i en omstruktu­rering.

Mere interessant fastslår dommen, at der efter dansk ret ikke er grundlag for et krav om fuld løn i opsigelsesperio­den, når denne er sammenfaldende med en ulønnet barsels- eller forældreorlov - selvom en enkelt EU-dom har ansporet en række danske lønmodtagerorganisa­tioner til at rejse krav herom.