Fyret for at tage afsked med døende ægtefælle

Det var ikke i orden at afskedige en medarbejder, som på grund af tvingende familiemæssige årsager havde været nødsaget til at blive væk fra arbejde. Dette fastslog Sø- og Handelsretten ved dom af 29. juni 2011.

I henhold til familiefraværslovens § 1, nr. 1, har en løn­modtager ret til fravær fra arbejdet, når tvingende fami­liemæssige årsager gør sig gældende i form af sygdom eller ulykke, der gør medarbejderens umiddelbare tilste­deværelse påtrængende nødvendig. Efter lovens § 4 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne udnytter retten til fravær.

En medarbejder meddelte i forbindelse med sin ægte­fælles akutte indlæggelse arbejdsgiveren, at hun ville tage fri onsdag til fredag. Medarbejderen fik imidlertid ikke tilladelse til at holde fri om fredagen og mødte på arbejde. I løbet af weekenden blev ægtefællens tilstand forværret, og ægtefællen var i akut risiko for at afgå ved døden. Medarbejderen blev derfor meldt syg hele ugen af sine døtre. Allerede om mandagen modtog medarbej­deren en opsigelse, som arbejdsgiveren begrundede i de forstyrrelser, hendes fravær om mandagen havde med­ført. Ægtefællen afgik ved døden ca. to uger senere.

Medarbejderen indbragte herefter sagen for retten med påstand om godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter familiefraværsloven.

Indledningsvis udtalte Sø- og Handelsretten, at medar­bejderens tilstedeværelse hos den sygdomsramte æg­tefælle var påtrængende nødvendig, og at der derfor forelå sådanne tvingende familiemæssige årsager, at medarbejderen havde ret til fravær fra sit arbejde. Følge­lig, og idet der ikke i øvrigt var grundlag for at anse opsi­gelsen for rimeligt begrundet i medarbejderens forhold, fastslog Sø- og Handelsretten, at afskedigelsen var sket i strid med familiefraværsloven, og at medarbejderen derfor var berettiget til en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.

Dommen viser, at man som arbejdsgiver skal være var­som ved opsigelse af medarbejdere, der er fraværende eller har haft højt fravær grundet nære familiemedlem­mers sygdom eller ulykke. I den konkrete sag forekom­mer resultatet dog helt oplagt.

Sagen er dog interessant i forhold til godtgørelsesni­veauet, der i overensstemmelse med en landsretsdom fra 2010 blev fastsat på et lavere niveau end godtgørel­sesniveauet efter ligebehandlings- og forskelsbehand­lingsloven.