Endelig fri

Efter en flerårig konflikt, de sidste 14 uger med strejke og lockout, kunne CSC med rette anse sig for frigjort fra 2 over­enskomstaftaler. Det fastslog Arbejdsretten ved dom af 23. juni 2011.

Efter en flerårig konflikt, de sidste 14 uger med strejke og lockout, kunne CSC med rette anse sig for frigjort fra 2 over­enskomstaftaler. Det fastslog Arbejdsretten ved dom af 23. juni 2011.

Overenskomster kan bringes til ophør ved opsigelse. I praksis bortfalder overenskomsten dog ikke ved opsigel­sesperiodens udløb, da overenskomstgrundlagene gene­relt fastsætter, at overenskomsterne først bortfalder, når der er indgået en ny overenskomst, eller der er iværksat en arbejdskonflikt - en såkaldt frigørelseskonflikt.

Sagen, der har fået massiv dækning i medierne, drejede sig om, hvorvidt en arbejdskonflikt havde haft tilstræk­keligt omfang og tilstrækkelig intensitet til, at CSC kunne anse sig for frigjort fra 2 kollektive overenskomster. Der var i begge overenskomster indgået konfliktaftaler, der dels holdt en række medarbejdere ude af en eventuel konflikt, dels - for de resterende medarbejdere - begræn­sede en eventuel konflikt, idet fagforeningerne maksi­malt kunne pålægge 50% af disse at strejke, og CSC mak­simalt kunne lockoute 20% af de resterende medar­bej­dere.

Begge overenskomster var blevet opsagt til genforhand­ling med virkning fra den 1. juni 2009. Til trods for et langvarigt forhandlingsforløb var det ikke lykkedes par­terne at nå til enighed om nye overenskomster. Med virkning fra den 9. februar 2011 iværksatte CSC derfor lockout af 16% af medarbejderne, svarende til 80% af det tilladte omfang efter konfliktaftalerne. I forlængelse heraf iværksatte fagforeningen strejke med virkning fra den 17. maj 2011. Endvidere opsagde fagforeningen konfliktaftalen i forhold til den ene overenskomst, såle­des at alle medarbejdere på dette område kunne blive pålagt at strejke og afgav samtidig 1. strejkevarsel for disse medarbejdere.

Ved brev af 23. maj 2011 til fagforeningen meddelte CSC, at de anså sig for frigjort fra overenskomstgrundla­get. Da fagforeningen ikke var enig heri, endte sagen i Arbejdsretten. Under sagen anførte fagforeningen blandt andet, at konflikten i konsekvens af de indgåede konfliktaftaler ikke havde det fornødne omfang og den fornødne intensitet til, at CSC kunne blive frigjort fra overenskomsterne.

Krav til en konflikts omfang og intensitet…

Arbejdsretten udtalte indledningsvis, at når en overens­komst indeholder bestemmelser om, at parterne skal respektere overenskomsten, indtil en anden overens­komst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværk­sat, kan en overenskomstpart ikke frigøre sig fra en over­enskomst uden at iværksætte en konflikt med alle dens risici og følger. Der måtte i denne forbindelse stilles visse krav til omfanget og intensiteten af en arbejdsstandsning for, at den kunne være frigørende for en overenskomst­part.

… men disse skal vurderes inden for konfliktaftalens rammer

Arbejdsretten fandt ikke, at formålet med de indgåede konfliktaftaler var at umuliggøre en overenskomstfrigø­rende konflikt. En iværksat arbejdsstandsning inden for rammerne af konfliktaftalerne kunne derfor også være frigørende, hvis den havde det fornødne omfang og intensitet.

Arbejdsretten konkluderede, at konflikten havde haft en sådan varighed og intensitet, at CSC var frigjort for over­enskomsterne. Arbejdsretten lagde vægt på, at arbejds­standsningen blev iværksat efter flere års forgæves for­handlinger om et nyt overenskomstgrundlag, at lockout og strejke havde omfattet en meget væsentlig del af de medlemmer, der kunne deltage i en arbejdsstandsning i henhold til konfliktaftalerne, og at den iværksatte lock­out havde varet i 14 uger. 

Dommen viser, at vurderingen af, om en konflikt er overenskomstfrigørende, skal foretages inden for ram­merne af en eventuel konfliktaftale, og at indgåelse af en konfliktaftale ikke i sig selv udelukker muligheden for frigørelse fra overenskomsten.

Dommen indeholder også fortolkningsbidrag i relation til kravene til en arbejdskonflikts omfang og intensitet, førend denne er overenskomstfrigørende. Det må anta­ges, at det i hvert fald vil være tilstrækkeligt, såfremt der efter et langvarigt forløb iværksættes lockout overfor 80% af de medarbejdere, der kan omfattes af en lockout.

Revision af positivliste

 

Inden for en række erhvervsområder er der mangel på kvalificeret arbejds­kraft. Udlændinge, der har fået arbejde inden for et af disse erhverv, har der­for særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. De erhverv, der er omfat­tet af ordningen, fremgår alle af den såkaldte positivliste på Udlændingeser­vices hjemme­side. Listen er senest blevet opdateret den 1. juli 2011, hvor 22 erhverv udgik af listen, mens 22 andre blev tilføjet. Blandt de tilføjede stillinger er der blandt andet en del inden for det sundhedsfaglige område samt it-området, mens en række undervisningsrela­terede stillinger og pædagogiske stillinger er udgået.

 

Den fulde liste kan findes her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/positivlisten/positivlisten-samlet-oversigt.htm