Bordet fanger

Kan man frafalde muligheden for at bortvise en ansat? Det var spørgsmålet i en faglig voldgiftssag, hvori der blev afsagt kendelse den 9. maj 2011.

Kan man frafalde muligheden for at bortvise en ansat? Det var spørgsmålet i en faglig voldgiftssag, hvori der blev afsagt kendelse den 9. maj 2011.

Hvis en ansat misligholder ansættelsesforholdet væsent­ligt, har arbejdsgiveren ret til at hæve ansættelsesforholdet (bortvisning). Vil arbejdsgiveren påberåbe sig en grov mis­ligholdelse som bortvisningsgrund, må han imidlertid straks reagere over for den ansatte. Selv efter kort tid vil den ansatte indrette sig på, at en misligholdelse ikke vil få videregående konsekvenser. Det gælder navnlig, hvor forholdet straks er blevet påtalt eller sanktioneret på anden vis ved eksempelvis advarsel eller opsigelse.

Det var tilfældet i denne sag. En arbejdsgiver havde som reaktion på en ansats svindel med sine timesedler skrevet en mail til den ansatte: "Jeg kunne vælge at bortvise dig", efterfulgt af "Jeg vælger at fritstille dig". Spørgsmålet var herefter, om mailen kunne fortolkes som et frafald af mu­ligheden for at bortvise medarbejderen. 

Opmanden fandt, at mailen efter sin ordlyd klart måtte forstås som en tilkendegivelse af, at den ansatte blev op­sagt og fritstillet, men ikke ville blive bortvist. Opmanden fandt derfor, at bortvisningen var uberettiget, idet den ansatte ikke efterfølgende havde udvist en adfærd, der gav grundlag for at bortvise ham.

Kendelsen viser, at en arbejdsgiver frafalder muligheden for at bortvise en medarbejder, hvis arbejdsgiveren i første omgang vælger en anden sanktion. Dette skyldes, at ar­bejdsgiveren bliver anset for at have gjort op med forhol­det ved valget af sanktion. Den eneste mulighed for at fravige dette er, hvis der efterfølgende kommer nye væ­sentlige oplysninger frem om forholdet, som arbejdsgive­ren ikke tidligere har kunnet være bekendt med.

 

Vidste du, at…

 

Der er frist for implementering af vikardirektivet (Direktiv 2008/104/EF) i Danmark den 5. december 2011.

 

Direktivets formål er at beskytte den gruppe af vikaransatte, der er undtaget fra reglerne for tids­begrænset ansatte, nemlig vikarer, som har ind­gået arbejdsaftale med et vikarbureau, og som udsendes til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under disses tilsyn og ledelse. Direktivets bestemmelser vedrører blandt andet ligebehandling i forhold til de væsentligste arbejds- og ansættelsesvilkår ved udsendelse til brugervirksomheder og vikarers adgang til kollek­tive faciliteter på brugervirksomheden.

 

Med undtagelse af Industriens Overenskomst, hvor CO-Industri og DI er blevet enige om at indarbejde direktivet, har det ikke været muligt for arbejds­markedets parter at nå til enighed om implemente­ring af direktivet ved overenskomst. Direktivet vil derfor - uden for denne overenskomsts område - i første omgang alene blive gennemført ved lov. Beskæftigelsesministeriet har dog endnu ikke fremsat lovforslag herom, og p.t. afventer frem­sættelsen af lovforslaget afviklingen af det forestå­ende folketingsvalg. Vi følger op, når der er nyt om implementeringen.