Fyret på grund af nedsat hørelse

Hvis en medarbejder lider af et handicap, er medarbejderen beskyttet mod forskelsbehandling på grund af sit handicap. Østre Landsret fandt ved dom af 29. juni 2011, at en medar­bejder med nedsat hørelse var blevet forskelsbehandlet, da kommunen ikke havde gjort tilstrækkeligt for at tilpasse sig medarbejderens handicap.

En medarbejder, der siden fødslen havde lidt af hørened­sættelse, blev i 2007 ansat som økonomimedarbejder ved en kommune. I 2009 sygemeldte hun sig i flere omgange som følge af de psykiske problemer, hendes dårlige hørelse affødte. Hun blev derfor indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor udsigten til, at hun kunne vende tilbage til arbejde på fuld tid og på normale vilkår, skulle drøftes.

Under samtalen oplyste medarbejderen, at hendes ned­satte hørelse gjorde, at hun havde problemer med både telefoner og borgerkontakt. Kvinden oplyste endvidere, at der ikke var nogen udsigt til, at hendes hørelse ville blive bedre, men at hun håbede på en operation.

Herefter modtog hun en opsigelse. Det fremgik af brevet, at begrundelsen for afskedigelsen var, at kommunen ikke kunne leve med de driftsmæssige gener, der var forbundet med kvindens dårlige hørelse.

Kvinden var herefter af den opfattelse, at hun var beretti­get til godtgørelse for forskelsbehandling i henhold til forskelsbehandlingslovens § 2.

Østre Landsret fastslog indledningsvis, at kvinden var han­dicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet der er tale om en kronisk tilstand med en funktionsnedsættelse til følge, der ville afføde et kompensationsbehov for, at hun kunne fungere på lige fod med de andre.

Da arbejdsgiveren blandt andet havde begrundet opsigel­sen med, at medarbejderen havde haft længere sygeperio­der i forbindelse med sit handicap, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav formodning for forskelsbehand­ling, hvorfor det var op til arbejdsgiveren at bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling.

Denne bevisbyrde fandt Østre Landsret ikke, at arbejdsgi­veren havde løftet. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kommunen havde foretaget de nødvendige foran­staltninger for at imødekomme kvindens konkrete behov, herunder at kommunen havde indhentet tilbud på ombyg­ning af kvindens arbejdsplads, men kommunen havde valgt ikke at foretage den pågældende ombygning, på trods af at dette kunne gøres for ca. kr. 40.000. Kommunen havde heller ikke undersøgt, hvorvidt de kunne opnå tilskud fra hjemkommunen til ombygningen eller tilbudt medarbejde­ren ændrede arbejdsopgaver, selvom der havde været mulighed herfor.

Landsretten vurderede herefter, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling og tilkendte hende kr. 150.000, svarende til ca. 5 måneders løn.  

Dommen viser, at en hørenedsættelse kan udgøre et han­dicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Videre viser dommen, at der vil være tale om forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, såfremt der skrides til af­skedigelse, inden handicappet er forsøgt afhjulpet med hensigtsmæssige foranstaltninger, der ikke pålægger ar­bejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde. Landsretten fastslog samtidig, at en udgift på kr. 40.000 ikke var en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiveren.