Bortvist på grund af ADHD
Hvis en medarbejder lider af et handicap, er medarbejderen beskyttet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Sø- og Handelsretten fastslog ved dom af 16. september 2011, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven at bortvise en medarbejder med ADHD.
Hvis en medarbejder lider af et handicap, er medarbejderen beskyttet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Sø- og Handelsretten fastslog ved dom af 16. september 2011, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven at bortvise en medarbejder med ADHD.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der blev ansat som barselsvikar på et advokatkontor. Efter fire dages arbejde blev medarbejderen bortvist med den begrundelse, at hun havde undladt at informere arbejdsgiveren om, at hun led af ADHD. Arbejdsgiveren anførte endvidere, at hendes særlige behov ville lægge en for stor arbejdsbyrde på hendes kollegaer, og at kontorets klienter krævede stor spontanitet, fleksibilitet og tolerance. Arbejdsgiveren var derfor bekymret for, om hendes behov for struktur, forudsigelighed og ro ville føre til voldsomme konflikter i forhold til klienterne.
Medarbejderen protesterede mod bortvisningen og anførte, at hun havde oplyst, at hun havde diagnosen ADHD, og at hun samtidig havde forklaret, at det ikke ville påvirke hendes arbejde. Det var herefter op til Sø- og Handelsretten at vurdere, om der ved bortvisningen var sket forskelsbehandling på grund af handicap.
Sø- og Handelsretten fastslog indledningsvis, at ADHD i det konkrete tilfælde var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Retten lagde vægt på de fremlagte lægelige oplysninger, hvoraf det fremgik, at ADHD er en tilstand af stationær karakter, som medfører et nedsat funktionsniveau af varierende karakter, og at bortvisningen skete med henvisning til medarbejderens "særlige forhold" relateret til hendes ADHD-lidelse med behov for "struktur, forudsigelighed og ro".
Sø- og Handelsretten konkluderede på denne baggrund, at bortvisningen af medarbejderen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Under hensyn til sagens omstændigheder, ansættelsesforholdets varighed og tidsbegrænsede karakter tilkendte retten hende en godtgørelse svarende til 4 måneders løn i tillæg til erstatning for løn i opsigelsesperioden.
Dommen viser, at ADHD kan indebære en sådan funktionsnedsættelse, at lidelsen udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
I forhold til godtgørelsesniveauet viser dommen, at der ved opsigelse eller bortvisning af medarbejdere med ganske kort anciennitet i strid med forskelsbehandlingsloven vil blive tilkendt godtgørelse på et lavere niveau - i dette tilfælde svarende til 4 måneders løn.