For gammel til at flyve

En bestemmelse i en kollektiv overenskomst, der forbød piloter i luftfartsselskaber at arbejde efter det fyldte 60. år, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 13. september 2011.

En bestemmelse i en kollektiv overenskomst, der forbød piloter i luftfartsselskaber at arbejde efter det fyldte 60. år, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 13. september 2011.

Ifølge internationale og tyske bestemmelser må en pilot, der er fyldt 60 år, ikke fortsætte med at arbejde som pilot, medmindre vedkommende er del af en flybesætning, og de øvrige piloter endnu ikke er fyldt 60 år. Efter disse regler ophører hvervet som pilot ved det fyldte 65. år.

Kabinepersonale og piloter i Deutsche Lufthansa er imidler­tid omfattet af en kollektiv overenskomst, som fastsætter, at arbejdsforholdet ophører ved udgangen af den måned, hvori medarbejderen fylder 60 år. Tre piloter følte sig for­skelsbehandlet grundet alder på grund af denne bestem­melse og indbragte sagen for domstolene i Tyskland med påstand om, at deres ansættelseskontrakter fortsat var gældende.

Den tyske domstol forelagde under sagens behandling et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen for at få afklaret, om den kollektive overenskomst, som fastsatte en alders­grænse på 60 år for piloter i luftfartsselskaber af hensyn til luftfartssikkerheden, var forenelig med forbuddet mod aldersdiskrimination i direktivet om generelle rammebe­stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæfti­gelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF).

Domstolen fastslog indledningsvis, at den pågældende foranstaltning medførte en ulige behandling på grund af alder og bemærkede i tilknytning hertil, at kollektive over­enskomster, som indgås med arbejdsmarkedets parter, skal overholde princippet om forbud mod forskelsbehand­ling på grund af alder.

Domstolen udtalte herefter, at EU-retten ikke griber ind i foranstaltninger fastsat ved national lovgivning, som er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at be­skytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, så længe foranstaltningen kan anses som væ­rende nødvendig.

Domstolen fandt, at de hensyn, der var gjort gældende af arbejdsmarkedets parter - dels hensynet til sikkerheden for passagerne og for beboerne i de områder, der blev over­fløjet, dels til piloternes egen sikkerhed og sundhed - unægteligt var hensyn, som knyttede sig til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed og sundhed. Da det imidlertid ifølge de internationale og tyske regler ikke var vurderet nødvendigt at forbyde piloter at udøve deres aktiviteter, efter de var fyldt 60 år, men blot at begrænse denne ud­øvelse, fandt Domstolen ikke, at foranstaltningen havde været nødvendig for at gennemføre de pågældende for­mål.

Domstolen udtalte tilsvarende, at hensynet til, at 60-årige piloter ikke længere kunne antages at besidde de fysiske egenskaber, der var påkrævet for at bestride hvervet som pilot, kunne udgøre et legitimt formål, men at en alders­grænse på 60 år også i denne sammenhæng udgjorde et uforholdsmæssigt krav henset til, at de internationale og tyske regler fastsatte pensionsalderen til 65 år. 

Domstolen konkluderede derfor samlet, at forbuddet mod aldersdiskrimination i direktivet var til hinder for, at en kollektiv overenskomst indeholdt en bestemmelse om, at piloternes ansættelsesforhold automatisk ville ophøre ved det fyldte 60. år.

Dommen viser de hensyn, der skal inddrages ved vurderin­gen af, om en national undtagelse fra det fællesskabsret­lige forbud mod aldersdiskrimination kan tillades.

I forhold til dansk ret udgør dommen et fortolkningsbidrag til undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 3 og 4. Herefter kan bestemmelser i kollektive overenskomster om pligtmæssig fratræden ved en nærmere fastsat alder, der er indgået inden den 28. december 2004, opretholdes, selvom den pligtmæssige fratrædelsesalder er fastsat til en alder under 70 år, hvis aldersgrænsen er objektivt og rime­ligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende for­mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Dommen illustre­rer, at det ved vurdering heraf skal tillægges vægt, såfremt det i lovgivningen og/eller internationale aftaler er fastsat, at fratræden ved en bestemt alder er påkrævet.