Ingen godtgørelse for aldersdiskrimination grundet manglende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse

En medarbejder var ikke berettiget til godtgørelse for forskels­behandling, da Region Syddanmark først udbetalte medarbej­derens fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a efter afsigelsen af EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010, hvor funktionærlovens bestemmelser om fratrædelses­godtgø­relse blev fundet delvist uforenelige med EU-retten. Det fandt Vestre Landsret ved dom af 11. oktober 2011.

En medarbejder var ikke berettiget til godtgørelse for forskels­behandling, da Region Syddanmark først udbetalte medarbej­derens fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a efter afsigelsen af EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010, hvor funktionærlovens bestemmelser om fratrædelses­godtgø­relse blev fundet delvist uforenelige med EU-retten. Det fandt Vestre Landsret ved dom af 11. oktober 2011.

Ifølge funktionærlovens § 2a har man som funktionær krav på et beløb svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis man har været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år. Det gælder efter loven dog blandt andet ikke, hvis funktionæren ved sin fratrædelse vil kunne oppebære en arbejdsgiverbetalt pension.

Denne undtagelse i funktionærlovens § 2a fandt EU-Dom­stolen ved dom af 12. oktober 2010 var udtryk for aldersdi­skrimination og således uforenelig med EU-retten.

Efter afsigelsen af EU-Domstolens dom betalte Region Syd­danmark fratrædelsesgodtgørelsen til den pågældende medarbejder, og sagen vedrørte herefter alene, om med­arbejderen tillige var berettiget til godtgørelse efter for­skelsbehandlingsloven grundet aldersdiskrimination.

Vestre Landsret gav ikke medarbejderen medhold i på­standen om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men tiltrådte at den manglende udbetaling af fratrædel­sesgodtgørelsen var udtryk for aldersdiskrimination. Ved frifindelsen for godtgørelseskravet lagde Vestre Landsret vægt på, at nægtelsen af udbetalingen af fratrædelses­godtgørelsen var i overensstemmelse med både ordlyden af funktionærlovens § 2a og retspraksis herefter, herunder fra Højesteret, at lovgiver ikke havde fundet anledning til at ændre funktionærlovens § 2a ved implementeringen af reglerne om aldersdiskrimination, og at der havde været en sådan tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at fo­relæggelse af præjudicielle spørgsmål havde været nød­vendig. På denne baggrund fandt Landsretten, at der ikke var grundlag for at tilkende medarbejderen godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Det er uvist, om dommen vil blive anket til Højesteret.

Dommen viser - i overensstemmelse med retspraksis fra Højesteret - at domstolene i særlige situationer, herunder ved tvivlsomme fortolkningsspørgsmål, kan beslutte ikke at tilkende godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, selvom aldersdiskrimination er konstateret.  Denne mulig­hed må dog antages alene at blive brugt i undtagelsestil­fælde. Dommen har dog betydning for en række sager, som har afventet Vestre Landsrets stillingstagen til konse­kvenserne af EU-Domstolens dom fra sidste år.

Beskæftigelsesministeriet har tidligere på året nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om der på baggrund af EU-Domstolens dom fra sidste år er behov for ændring af funk­tionærlovens bestemmelser vedrørende fratrædelses­godt­gørelse. Det er tidligere tilkendegivet, at arbejdet forven­tes afsluttet sidst på året.