Løn uden alder
De kollektive overenskomster skal overholde fællesskabslovgivningen og må ikke fastsætte løn på baggrund af den enkelte medarbejders alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 8. september 2011.
De kollektive overenskomster skal overholde fællesskabslovgivningen og må ikke fastsætte løn på baggrund af den enkelte medarbejders alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 8. september 2011.
Dommen tog stilling til to konkrete sager vedrørende to offentligt ansatte i Tyskland. Den ene var ansat som leder af et plejehjem, og den anden var ansat som bygningsingeniør. Fælles for dem begge var, at de var ansat under en kollektiv overenskomst for offentligt ansatte, der fastsatte, at grundlønnen skulle fastsættes på baggrund af vedkommendes alder. Begge ansatte gjorde gældende, at grundlønnens fastsættelse efter aldersanciennitet udgjorde en ulovlig forskelsbehandling af de yngste funktionærer. Under sagen forelagde den tyske domstol et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen for at få afklaret, om den overenskomstfastsatte lønordning var i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
EU-Domstolen udtalte indledningsvis, at den pågældende lønordning indførte ulige behandling, da grundlønnen for to funktionærer, der er ansat samme dag, vil være forskellig afhængig af deres alder ved ansættelsen.
Den tyske regering og den forelæggende ret havde anført til støtte for lønordningen, at den højere løn var begrundet i disses større erhvervserfaring. Den højere løn skulle samtidig anses som en kompensation for, at de ældre funktionærer havde større økonomiske behov. Domstolen fandt imidlertid ikke, at der kunne påvises en direkte sammenhæng mellem funktionærernes alder og deres økonomiske behov og fandt derfor ikke, at dette anbringende kunne begrunde den ulige behandling. Domstolen fandt derimod, i overensstemmelse med tidligere retspraksis fra Domstolen, at hensynet til den pågældendes erhvervserfaring var et både rimeligt og objektivt hensyn.
Samlet set fandt Domstolen dog, at fastsættelsen af lønnen på baggrund af den enkelte medarbejders alder gik for vidt i forhold til at sikre det legitime hensyn til den erhvervserfaring, funktionæren havde opnået inden sin ansættelse.
Domstolen konkluderede på den baggrund, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder skulle fortolkes således, at det var til hinder for en kollektiv lønordning, hvor indplaceringen var baseret på alder.
Dommen viser, at det vil være i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder at indføre en lønordning - også selvom denne er overenskomstbaseret - hvorefter lønnen fastsættes på baggrund af den enkelte ansattes alder.