Løn uden alder

De kollektive overenskomster skal overholde fællesskabslovgivningen og må ikke fastsætte løn på baggrund af den enkelte medarbejders alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 8. september 2011.

De kollektive overenskomster skal overholde fællesskabslov­givningen og må ikke fastsætte løn på baggrund af den enkelte medarbejders alder. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 8. september 2011.

Dommen tog stilling til to konkrete sager vedrørende to offentligt ansatte i Tyskland. Den ene var ansat som leder af et plejehjem, og den anden var ansat som bygningsin­geniør. Fælles for dem begge var, at de var ansat under en kollektiv overenskomst for offentligt ansatte, der fastsatte, at grundlønnen skulle fastsættes på baggrund af vedkom­mendes alder. Begge ansatte gjorde gældende, at grund­lønnens fastsættelse efter aldersanciennitet udgjorde en ulovlig forskelsbehandling af de yngste funktionærer. Un­der sagen forelagde den tyske domstol et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen for at få afklaret, om den overenskomstfastsatte lønordning var i strid med princip­pet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

EU-Domstolen udtalte indledningsvis, at den pågældende lønordning indførte ulige behandling, da grundlønnen for to funktionærer, der er ansat samme dag, vil være forskel­lig afhængig af deres alder ved ansættelsen.

Den tyske regering og den forelæggende ret havde anført til støtte for lønordningen, at den højere løn var begrundet i disses større erhvervserfaring. Den højere løn skulle sam­tidig anses som en kompensation for, at de ældre funk­tionærer havde større økonomiske behov. Domstolen fandt imidlertid ikke, at der kunne påvises en direkte sam­menhæng mellem funktionærernes alder og deres økono­miske behov og fandt derfor ikke, at dette anbringende kunne begrunde den ulige behandling. Domstolen fandt derimod, i overensstemmelse med tidligere retspraksis fra Domstolen, at hensynet til den pågældendes erhvervs­erfaring var et både rimeligt og objektivt hensyn.

Samlet set fandt Domstolen dog, at fastsættelsen af løn­nen på baggrund af den enkelte medarbejders alder gik for vidt i forhold til at sikre det legitime hensyn til den er­hvervserfaring, funktionæren havde opnået inden sin an­sættelse.

Domstolen konkluderede på den baggrund, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder skulle fortolkes således, at det var til hinder for en kollektiv løn­ordning, hvor indplaceringen var baseret på alder.

Dommen viser, at det vil være i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder at indføre en lønordning - også selvom denne er overenskomstbase­ret - hvorefter lønnen fastsættes på baggrund af den en­kelte ansattes alder.