Seneste praksis fra Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet har i den seneste tid offentliggjort en række afgørelser. Nedenfor følger et udpluk af den seneste praksis.

Aldersdiskrimination

En 65-årig medarbejder, som var ansat som psyko­log/børnesagkyndig rådgiver, blev i 2009 afskediget grun­det manglende bevillinger for 2010. Medarbejderen følte sig forskelsbehandlet grundet alder og klagede til Ligebe­handlingsnævnet, som gav medarbejderen medhold ved afgørelse af 31. august 2011. Nævnet lagde herved vægt på, at det var de to ældste i den børnesagkyndige gruppe på i alt otte medarbejdere, der var blevet opsagt. Ligebe­handlingsnævnet tilkendte medarbejderen, der havde ca. 2 års anciennitet, en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver afviste at udbetale fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a under henvisning til, at med­arbejderen kunne overgå til folkepension ved ansættelsens ophør. I denne forbindelse henviste Ligebehandlingsnæv­net i sin afgørelse af 31. august 2011 til, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at EU-domstolens dom af 12. oktober 2010, hvorefter bortfald af fratrædel­sesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a ved overgang til arbejdsmarkedspension var udtryk for alders­diskrimina­tion, også var gældende for folkepension.

Forskelsbehandling på grund af religion

En muslimsk ansøger søgte i september 2010 en stilling som montør. Ansøgeren blev i forbindelse med ansættel­sessamtalen spurgt til sin religion. Ligebehandlingsnævnet fandt ved sin afgørelse af 31. august 2011 imidlertid ikke, at det var tilstrækkeligt til at konstatere, at ansøgeren havde været udsat for forskelsbehandling.

Forskelsbehandling på grund af nationalitet

I forbindelse med jobsøgning hos en virksomhed skulle ansøgeren udfylde et elektronisk ansøgningsskema, her­under en rubrik med spørgsmål om ”nationalitet”. Ansøge­ren fik ikke jobbet og klagede til Ligebehandlingsnævnet for at få afklaret, om virksomheden kunne kræve oplysnin­ger om ansøgerens nationalitet. Ligebehandlingsnævnet fandt ved afgørelse af 31. august 2011 ikke, at forskelsbe­handlingsloven var blevet overtrådt og lagde blandt andet vægt på, at ansøger på spørgsmålene om ”land” og ”natio­nalitet” havde oplyst, at hun kom fra Danmark.

Forskelsbehandling i forbindelse med afholdelse af bar­selsorlov

Ligebehandlingsnævnet traf den 9. september 2011 afgø­relse i 3 sager, der alle drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afholdelse af barselsor­lov.

Den første af sagerne vedrørte en økonomichef, der blev afskediget, mens hun var på barselsorlov. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at virksomheden havde ansat en koncernøkonomidirektør, og at hendes stilling derfor skulle nedlægges. Da økonomichefen blev afskediget un­der afholdelsen af sin barselsorlov, påhvilede det arbejdsgi­veren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens orlov, og denne bevisbyrde fandt Ligebehand­lingsnævnet ikke, at arbejdsgiveren havde løftet. Nævnet lagde herved vægt på, at virksomheden havde ansat en koncernøkonomichef, og at opgaverne derfor fortsat var til stede ved afskedigelsen. Ligebehandlingsnævnet fastsatte en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Den anden sag drejede sig om en butiksmægler, hvis an­svarsområde og arbejdsopgaver blev indskrænket under hendes barselsorlov. Hun gik samtidig kr. 6.000 ned i løn om måneden og mistede retten til provision. Ligebehand­lingsnævnet fandt imidlertid, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at ændringerne var begrundet i andre forhold end kvindens orlov. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at tre andre medarbejdere i kvindens medarbejder­gruppe blev udsat for tilsvarende ændringer.

Den tredje sag drejede sig om en kvinde, som fik ændrede arbejdsopgaver efter endt barselsorlov. Hun blev senere opsagt og fik i øvrigt ikke nogen af de stillinger, hun havde søgt hos sin arbejdsgiver i opsigelsesperioden, hvor hun igen var gravid. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i forbin­delse med den oprindelige ændring af stillingen. Nævnet lagde vægt på, at hun i forbindelse med de nye arbejdsop­gaver var ansat i samme afdeling, havde samme titel og fik samme løn. For så vidt angår opsigelsen, fandt nævnet heller ikke, at kvinden havde været udsat for forskelsbe­handling og lagde i den forbindelse vægt på, at kvinden blev opsagt næsten fem måneder efter, hun vendte tilbage fra sin anden barselsorlov, hvorfor afskedigelsen ikke skete i så tæt tilknytning hertil, at der var anledning til at for­mode, at forskelsbehandling havde fundet sted. Endelig fandt nævnet ikke, at klager havde været udsat for for­skelsbehandling i forbindelse med, at hun havde fået afslag på sine ansøgninger til andre stillinger, idet arbejdsgive­ren havde godtgjort, at kvinden ikke besad de nødvendige kvalifikationer.