At tælle til 120

Vestre Landsret har ved domme af 15. september 2011 og 21. september 2011 truffet afgørelse i to sager vedrørende opsi­gelse efter 120-dages reglen.

120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, indebærer, at en arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med forkor­tet opsigelsesvarsel på blot 1 måned, hvis medarbejderen har været syg i mere end 120 dage sammenlagt inden for de seneste 12 måneder. Reglen gælder kun, hvis det er udtrykkeligt vedtaget, og hvis opsigelsen sker, mens med­arbejderen stadig er syg og i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage. Opgørelsen af antallet af sygedage kan - som i de to sager - dog give anledning til udfordrin­ger, særligt ved deltidssygemeldinger.

Den ene sag drejede sig om en kontorassistent, der var ansat i en vognmandsforretning. I 2008 blev kontorassi­stenten opsagt med henvisning til 120-dages reglen, idet kontorassistenten fra slutningen af 2006 havde været fuld­tidssygemeldt i en længere periode og senere deltidssy­gemeldt.

Kontorassistenten var imidlertid ikke enig i arbejdsgiverens opgørelse af sygedage med deltidssygefravær og var derfor heller ikke enig i, at opsigelsen var sket i umiddelbar til­knytning til de 120 sygedage. Kontorassistenten krævede derfor løn i sin almindelige opsigelsesperiode efter funk­tionærloven. Uenigheden vedrørte specifikt, om fridage - eksempelvis weekender - skulle tælle med helt eller delvist, når medar­bejderen var delvist sygemeldt både fredag og mandag. Hvis fridagene alene talte som delvist fravær, udgjorde sygefraværet cirka 121 dage på opsigelsestidspunktet, mens sygefraværet udgjorde cirka 134 dage, hvis fridagene talte med som hele dage.

Landsretten frifandt arbejdsgiveren med den begrundelse, at opsigelsen var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de120 dage. Landsretten lagde herved vægt på en højeste­retsdom fra 1990, som fastslog, at delvist fravær en enkelt dag på grund af sygdom skal medregnes med den faktiske fraværstid og ikke med en hel dag ved beregnin­gen af de 120 sygedage i funktionærlovens § 5, stk. 2. Landsretten fandt det derfor bedst stemmende med dommen, at de fridage, hvor kontorassistenten var delvist fraværende i dagene før og efter, alene skulle medregnes med et delvist fravær svarende til fraværet på de dage, hvor kontorassi­stenten var delvist sygemeldt.

I den anden sag kom Vestre Landsret frem til det modsatte resultat, nemlig at opsigelsen ikke var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og at medarbejderen derfor var berettiget til sit almindelige opsigelsesvarsel efter funktionærloven.

Medarbejderen, som havde været ansat hos et selskab siden 2003, var blevet opsagt under henvisning til 120-dages reglen. Medarbejderen mente imidlertid ikke, at betingelserne i bestemmelsen var opfyldt, da han på opsi­gelsestidspunktet havde haft mere end 130 dages sygefra­vær.

Landsretten var enig heri, og lagde vægt på, at en opsigelse efter 130 dages sygefravær ikke var afgivet i umiddelbar tilknytning til, at medarbejderen havde været fraværende i 120 dage.

Dommene viser, at det ved brug af 120-dages reglen er væsentligt at være opmærksom på beregningen af antallet af sygedage.

Særligt den første dom er interessant, idet den fastslår, hvorledes sygefraværet på mellemliggende fridage skal medregnes ved en medarbejders deltidssygemelding.

Den anden dom viser særligt, at det er væsentligt at være opmærksom på det samlede antal af sygedage. Mens rets­praksis tidligere har anset en opsigelse på 128-dagen som værende i tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, fast­slår Vestre Landsret tydeligt, at reglen ikke kan bruges, når medarbejderen har været fraværende i 130 dage.