Taget på fersk gerning
Det var ok at bortvise en medarbejder 17 dage efter, at ledelsen blev bekendt med, at medarbejderen havde taget af kassen, når der var behov for yderligere undersøgelser af forholdet. Det fastslog Afskedigelsesnævnet i tilkendegivelse af 3. oktober 2011.
Det var ok at bortvise en medarbejder 17 dage efter, at ledelsen blev bekendt med, at medarbejderen havde taget af kassen, når der var behov for yderligere undersøgelser af forholdet. Det fastslog Afskedigelsesnævnet i tilkendegivelse af 3. oktober 2011.
Den konkrete sag drejede sig om en medarbejder i et supermarked. Da hun en formiddag blev bedt om at afløse en kollega ved kassen, tog hun kr. 500 fra kassen. Da medarbejderens kollega senere gjorde kasse op og konstaterede, at der manglede kr. 500, spurgte hun medarbejderen, om hun havde set de kr. 500, hvilket hun benægtede.
Dagen efter gennemgik kollegaen videooptagelserne fra dagen før. Da optagelserne viste, at medarbejderen havde taget kr. 500 fra hendes kasse og lagt dem i sin egen, valgte hun at gå til ledelsen. Ledelsen indledte herefter en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der rent faktisk havde været en kassedifference på kr. 500. Ledelsen testede samtidig medarbejderens troværdighed ved, uden medarbejderens viden, at lægge kr. 100 for meget i hendes kasse. Da medarbejderen talte kassen op første gang, sagde hun, at der var kr. 100 for meget i kassen, men efter at have talt den op igen, meddelte hun, at kassen stemte.
Medarbejderen blev herefter indkaldt til en samtale, hvor hun blev spurgt, om hun kendte noget til de manglende kr. 500, hvilket hun benægtede. Først efter at være blevet gjort bekendt med videooptagelserne forklarede hun, at hun havde taget de kr. 500, men at det kun var fordi, at pengesedlen stak ud af kollegaens boks, og ikke fordi hun ville tilegne sig den. Hun havde efterfølgende glemt, at hun havde taget sedlen. Hun blev herefter bortvist.
Under hensyn til de foreliggende omstændigheder, og henset til at der var tale om en betroet medarbejder, fandt Opmanden, at der havde foreligget det fornødne bortvisningsgrundlag. Opmanden fandt ikke, at supermarkedets ledelse havde et tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag til at kunne bortvise medarbejderen, da kollegaen havde kontaktet dem. Det var derfor berettiget, at supermarkedet foretog yderligere undersøgelser, før de foreholdt medarbejderen beskyldningen. Medarbejderen havde på dette tidspunkt intet grundlag for at påregne, at arbejdsgiveren ville tolerere en adfærd som den, hun blev beskyldt for, og den forklaring, som hun selv afgav efter at være foreholdt beskyldningen, indgik som en vigtig del af arbejdsgiverens bevisgrundlag. Da arbejdsgiveren herefter straks skred til bortvisning, fandt Opmanden ikke, at arbejdsgiveren havde udvist retsfortabende passivitet.
Tilkendegivelsen viser, at en arbejdsgiver forud for en bortvisning er berettiget til at få det konstaterede forhold grundigt undersøgt, hvis der er tvivl om misligholdelsens nærmere indhold og omfang.
En arbejdsgiver skal dog altid være opmærksom på, at der ikke udvises passivitet ved en bortvisning, og det er derfor stadig væsentligt at agere straks, når forholdene er klarlagt.
| UK Bribery Act
Den 1. juli 2011 trådte Storbritanniens anti-korruptionslov, UK Bribery Act, i kraft. Loven indebærer en stramning af anti-korruptionslovgivningen for virksomheder, der er repræsenteret i Storbritannien, eksempelvis via en filial, et datterselskab, salgskontor eller lignende.
Stramningen indebærer i hovedtræk, at lovens forbud mod bestikkelse ikke blot omfatter virksomheder, der medvirker til bestikkelse i Storbritannien, men ligeledes virksomheder, der medvirker til bestikkelse uden for Storbritanniens grænser, når blot virksomheden er repræsenteret i Storbritannien. Med andre ord kan et dansk selskab straffes efter loven, såfremt selskabet eksempelvis har en filial i Storbritannien, og selskabet medvirker til bestikkelse i Ghana. Dette dog medmindre selskabet har implementeret "adequate procedures", der har til formål at bekæmpe bestikkelse.
Da der er tale om ny lovgivning, er der fortsat en række uklarheder i forhold til, hvor meget der skal til, før en udenlandsk virksomhed med aktiviteter i Storbritannien generelt omfattes af loven, og hvilke krav der efter loven stilles til virksomhedernes anti-korruptionspolitikker.
For danske selskaber, der er repræsenteret i Storbritannien, er det i den kommende tid derfor væsentligt at være opmærksom på de nye regler og udviklingen af disse i praksis. Såfremt et dansk selskab har aktiviteter, der kan medføre, at selskabet anses for at være omfattet af reglerne, må det anbefales at udarbejde en anti-korruptionspolitik for derved bedst muligt at sikre sig mod overtrædelse af loven. |