Lovforslag om afskaffelse af multimedieskatten per 1. januar 2012

Der blev den 21. november 2011 fremsat et lovforslag, L 31, om afskaffelse af multimedieskatten.

Overgangsordning for eksisterende "bruttolønsordninger"

Ifølge lovforslaget vil der blive indført en overgangsregel for bruttolønsordninger, der er indgået inden lovens ikraft­træ­den, og som løber frem til og med indkomståret 2014, hvis ordningen vedrører goder, der efter de gældende regler ville være omfattet af multimedieskatten. Skattemi­nisteriet har under høringen tilkendegivet, at der vil ske en justering af overgangsreglen, hvorefter medarbejdere, der har en computer med tilbehør stillet til rådighed under en eksisterende ordning, vil blive beskattet, som om der var stillet en fri telefon til rådighed efter de nye regler om fri telefon. Da værdien af fri telefon (kr. 2.500) udgør en la­vere værdi end værdien af multimedier (kr. 3.000), vil dette således medføre en skat­tebesparelse i forhold til de nu­gældende regler.

Det er efter det fremsatte lovforslag uklart, om medarbej­dere med en eksisterende bruttolønsordning, der f.eks. kun omfatter pc og/eller internetforbindelse i hjemmet, tillige vil blive beskattet af værdi af fri telefon efter de nye regler, hvis arbejdsgiveren – uden for bruttolønsordningen – stiller fri telefon til rådighed. Plesner har søgt dette spørgsmål afklaret i forbindelse med lovhøringen, og Skat­teministeriet har i den forbindelse bemærket, at der ikke vil ske en yderligere be­skatning af rådigheden over den frie telefon, hvis den ansatte allerede beskattes af værdien af fri telefon (kr. 2.500) i kraft af overgangsreglen.

Lovforslaget har endvidere givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt overgangsreglens anvendelse er betinget af fysisk levering inden den 1. januar 2012. Skatteministeriet har i den forbindelse bemærket, at overgangsreglen vil blive præcise­ret, så det fremgår heraf, at leveringen af goderne blot skal være sket inden 1. marts 2012.

Lovforslagets nye regler om beskatningen af multimedier

Genindførelse af reglerne om fri telefon

Hvis arbejdsgiveren stiller en telefon til rådighed for med­arbejderen, som er nødvendig for udførelsen af arbej­det, vil dette ikke udløse beskatning for medarbejderen. Dette gæl­der også, selv om der er tale om en mobiltelefon, der kan tages med hjem, forudsat at der indgås en tro og love-erklæ­ring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at telefo­nen kun anvendes som arbejdstelefon, og arbejdsgi­veren fører en vis kontrol med, at denne aftale overholdes. Lov­forslaget præciserer ikke nærmere, hvad der ligger i begrebet "en vis kontrol".

Hvis medarbejderen imidlertid anvender telefonen som en privat telefon, eller arbejdsgiveren vælger at stille en tele­fon til medarbejderens private rådighed, vil medarbejderen blive beskattet af værdien af fri telefon, der udgør kr. 2.500 om året. Denne værdi omfatter selve telefonen, abonne­ments­udgifter, samtaletakst og diverse telefonydelser, der er en del af abonnementet.

Efter lovforslaget kan medarbejderens egne telefonudgif­ter ikke - som det tidligere var tilfældet - reducere beskat­ningen af fri telefon. Der vil dog blive givet en "ægtefælle­rabat", hvis begge ægtefæller beskattes af fri telefon, på 25% pr. ægte­fælle.

Hvis telefonen er erhvervet gennem en bruttolønsordning, vil det have formodningen imod sig, at telefonen er en arbejds­telefon, og medarbejderen vil derfor blive beskattet af vær­dien af fri telefon.

Internetadgang i hjemmet

En arbejdsgiverbetalt internetforbindelse vil kunne installe­res uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen, hvis der gennem denne forbindelse generelt er adgang til de samme funktioner og dokumenter, som medarbejderen har adgang til på arbejdspladsen. Udgifterne, der skattefrit kan afholdes af arbejdsgiveren, er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen og udgifter, der sæd­vanligvis er en del af abonnementet.

Hvis medarbejderen ikke har adgang til arbejdsgiverens net­værk i samme omfang som på arbejdspladsen, vil med­arbej­deren blive beskattet af værdien af fri telefon. Hvis med­arbejderen også har en fri telefon, vil den skatteplig­tige værdi dog ikke kunne overstige kr. 2.500 årligt i alt for begge goder, idet der er tale om en samlet beskatning for fri telefon og fri internetforbindelse.

Hjemmearbejdsplads

Medarbejderen vil kunne få en hjemmearbejdsplads (dvs. en computer med tilbehør) stillet til rådighed uden skat­temæs­sige konsekvenser for medarbejderen, hvis dette er arbejds­mæssigt begrundet.

Hvis computeren med eventuelt tilbehør stilles til rådighed for medarbejderens udelukkende private brug, eller uden arbejdsmæssig begrundelse i øvrigt, vil medarbejderen være fuldt skattepligtig af markedsværdien af godet.

Stilles computeren m.v. til rådighed under en brut­toløns­ordning, er der en formodning for, at godet overve­jende er stillet til rådighed til privat brug, og der indføres en særlig værdiansættelsesregel for disse ordninger, hvorefter med­ar­bejderen bliver skattepligtig af en værdi svarende til 50% af nyprisen af udstyret i hvert indkomstår, hvor medarbej­deren har dette til rådighed.

Hvis hjemme­arbejdspladsen således er til rådighed i over 2 år, bliver medarbejderen beskattet med en højere værdi end udstyrets reelle markedsværdi. Muligheden for et lig­nings­mæssigt fradrag på op til kr. 3.500 for selv at finan­siere sin hjemmearbejdsplads genindføres ikke.