Lydighedsnægtelse medførte advarsel

Højesteret fastslog ved dom af 30. november 2011, at tildelin­gen af en advarsel til en tjenestemand for ikke straks at efter­komme en ordre fra sin overordnede var berettiget.

Sagen drejede sig om en tjenestemandsansat fængsels­funk­tionær, som ikke straks imødekom en anmodning om at yde assistance til en fangetransport i forbindelse med, at der var opstået uro i et andet fængsel.

Fængselsfunktionæren blev tildelt en advarsel for lydig­heds­nægtelse, som siden blev påklaget til Direktoratet for Krimi­nalforsorgen. Direktoratet fandt ikke anledning til en ændret vurdering af sagen, idet Direktoratet navnlig lagde vægt på, at fængselsfunktionæren i en særdeles alvorlig og akut situa­tion og ikke uden tøven efterkom en anmodning fra sin over­ordnede.

Højesteret fandt, at advarslen for lydighedsnægtelsen var berettiget. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at lydighedspligten er central blandt de pligter, som en tjene­stemand samvittighedsfuldt skal overholde, og at de an­satte i et fængsel har pligt til umiddelbart at efterkomme en an­modning om bistand i en situation som den forelig­gende.

Da fængselsfunktionæren havde stillet betingelser for at efterkomme anmodningen om assistance, fandt Højeste­ret, at fængselsfunktionæren havde overtrådt sin lydig­hedspligt, hvilket fængselsfunktionæren efter Højesterets vurdering burde have indset. 

Dommen viser, at lydighedspligten for tjenestemænd er central, og at denne må antages at blive skærpet yderligere afhængig af den konkrete situation.