Frifundet for aldersdiskrimination

Også i rekrutteringsprocessen skal arbejdsgivere være op­mærksomme på, at de ikke diskriminerer ansøgere. Det viser denne dom fra Højesteret af 7. december 2011, hvor Højeste­ret fandt, at en 55-årig jobansøger havde skabt en formodning for aldersdiskrimination, men at arbejdsgiveren omvendt havde løftet bevisbyrden for, at dette ikke var tilfældet.

Også i rekrutteringsprocessen skal arbejdsgivere være op­mærksomme på, at de ikke diskriminerer ansøgere. Det viser denne dom fra Højesteret af 7. december 2011, hvor Højeste­ret fandt, at en 55-årig jobansøger havde skabt en formodning for aldersdiskrimination, men at arbejdsgiveren omvendt havde løftet bevisbyrden for, at dette ikke var tilfældet.

Sagen drejede sig om en 55-årig kvinde, som søgte en ledig stilling i pas- og kørekortafsnittet i Holbæk Kommunes Borgerservice. Kvinden blev imidlertid ikke indkaldt til samtale, og hun bad derfor om en skriftlig begrundelse for afslaget. I brevet til kvinden henviste kommunen blandt andet til, at der havde været et stort antal ansøgere med samme eller større erfaring og kompetence inden for fag­området pas/kørekort/sygesikring.

Afslutningsvis var det dog også angivet, at kommunen ønskede at imødekomme det generationsskifte, der inden for en årrække ville komme i borgerservice som følge af, at borgerservice primært beskæftigede ældre medarbejdere.

Højesteret fandt på baggrund af denne bemærkning, at der var anledning til at formode, at kvindens alder indgik i begrundelsen for, at hun blev fravalgt ved besættelsen af den ledige stilling. Det påhvilede herefter kommunen at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Højeste­ret det imidlertid godtgjort, at fravalget af kvinden var begrundet i, at der var et stort antal ansøgere med samme eller større erfaring og kompetence end kvinden, og at hun ikke havde de ønskede personlige kvalifikationer. Kommu­nen havde derfor løftet bevisbyrden for, at ligebehand­lingsprincippet ikke var blevet krænket.

Dommen viser, at det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at en ansøger ikke har været udsat for forskelsbehandling, når ansøgeren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at den pågældende har været udsat for forskelsbehandling. Det er i den forbindelse afgørende, at arbejdsgiveren kan dokumentere grundlaget for sin vurdering, samt at den pågældende persons kompe­tencer og personlige kvalifikationer ikke var lige så gode som de andres.

Cirkulære af 6. december 2011 om bereg­ning af løn under betalt fravær mv.

 

Moderniseringsstyrelsen har udsendt et opdateret cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Cirkulæret har betydning for fortolkningen af lønbegrebet ved beregningen af statsligt ansattes krav på løn under lønnet fravær.

 

I mange tilfælde er den løn, der skal udbetales under fravær, blot defineret som 'normal', 'fuld' eller 'sædvanlig' løn, ligesom en række ansættel­sesretlige økonomiske godtgørelser blot angives i x antal måneders 'løn'. Cirkulæret har derfor til for­mål at opsummere og beskrive, hvordan lønnen skal beregnes, når disse uklare definitioner er an­vendt i de regelsæt, hvor retten til løn under fra­vær/retten til godtgørelse er reguleret. Omvendt er det væsentligt at være opmærksom på, at cir­kulæret ikke tager stilling til, om den enkelte an­satte har krav på løn i en fraværsperiode, idet dette udelukkende afhænger af det retsgrundlag, som fraværet er baseret på.

 

Cirkulæret kan findes i sin helhed her.