Ingen godtgørelse til nybagt far

Østre Landsret fastslog ved dom af 9. november 2011, at opsigelsen af en medarbejder under hans afholdelse af fædreorlov var sagligt begrundet.

En medarbejder var grundet ordrenedgang blevet opsagt under afholdelsen af 2 ugers fædreorlov. Medarbejderen var ikke enig i, at opsigelsen var saglig og indbragte denne for domstolene med påstand om betaling af godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Da opsigelsen fandt sted under afholdelse af fædreorlov, var det arbejdsgiveren, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet heri.

Det var ubestridt for Østre Landsret, at virksomheden på tidspunktet for opsigelsen var i økonomiske problemer, der nødvendiggjorde personalereduktioner. Landsretten lagde til grund, at der var saglige grunde til at vælge medar­bej­deren som en af de to ansatte, der skulle opsiges.

Landsretten lagde i denne forbindelse vægt på, at medar­bejderen arbejdede inden for et af to områder, hvor der var mere end en ansat. Inden for sit område var han den højest lønnede, og han arbejdede hovedsageligt med et produkt, der skulle udfases. Den anden medarbejder på området var derimod tillige beskæftiget med opgaver vedrørende et nyt produkt, der ansås som afgørende for virksomhedens overlevelsesmuligheder. Med hensyn til en ny medarbej­der, der blev ansat 3 uger før opsigelsen, fremhævede Landsretten, at denne medarbejder oppebar en væsentlig lavere løn, og at han var den eneste på sit område, hvorpå han varetog opgaver af en anden karakter end den opsagte medarbejder.

På denne baggrund og henset til, at ulempen ved 2 ugers fravær måtte anses som beskeden, fandt Landsretten, at virksomheden havde godtgjort, at den ikke havde lagt vægt på medarbejderens fædreorlov ved opsigelsen.

Dommen viser, at det er muligt at løfte bevisbyrden for, at opsigelse under barsel-, fædre- eller forældreorlov ikke er begrundet i afholdelsen af orlov. Særligt i forhold til opsi­gelser i forbindelse med afholdelse af den korte forældre­orlov er der i retspraksis en tendens til, at det tillægges vægt, at arbejdsgiverens ulempe ved en medarbejders 2 ugers fravær må anses som beskeden.