Lang arbejdsuge

En arbejdsuge på gennemsnitlig 59,38 timer var i strid med arbejdstidsloven, også selvom medarbejderen selv havde været interesseret i at udføre de pågældende opgaver. Det kom Østre Landsret frem til ved dom af 21. november 2011.

En timelønnet landbrugsmedarbejder havde i en periode på 4 måneder og 3 dage arbejdet gennemsnitligt 59,38 timer om ugen. Medarbejderen havde desuden heller ikke modtaget et ansættelsesbevis.

Efter arbejdstidslovens § 4 må den gennemsnitlige ugent­lige arbejdstid for en medarbejder inklusive overarbejde ikke overstige 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder. Ved overtrædelse heraf kan medarbejderen tilkendes godtgørelse efter lovens § 8. Under henvisning hertil indbragte medarbejderen sagen for domstolene med påstand om betaling af godtgørelse efter arbejdstidsloven.

Arbejdsgiveren var enig i, at medarbejderen gennemsnit­ligt havde arbejdet mere end 48 timer om ugen, men mente imidlertid ikke, at en godtgørelse kunne komme på tale. Dette begrundede arbejdsgiveren med, at medarbej­deren ikke havde fået pålagt overarbejde, og medarbejde­ren i høj grad selv havde ønsket at udføre det pågældende arbejde.

Landsretten var ikke enig heri, men fandt derimod, at medarbejderen havde ret til godtgørelse. Landsretten lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde anvist arbejdsop­gaverne og havde været indforstået med, at medarbejde­ren udførte disse opgaver, selvom det medførte en gen­nemsnitlig arbejdsuge på mere end 48 timer. Ved fastsæt­telsen af godtgørelsen lagde Landsretten dog vægt på, at medarbejderen selv havde været interesseret i at udføre arbejdsopgaverne, og at ingen af arbejdsopgaverne var blevet pålagt medarbejderen mod dennes vilje. Henset til dette fastsatte Landsretten godtgørelsen til kr. 20.000, svarende til en måneds løn med en arbejdsuge på 48 timer.

Med hensyn til det manglende ansættelsesbevis var par­terne uenige om godtgørelsens størrelse. Der var uenighed om, hvorvidt medarbejderen var blevet oplyst om, at virk­somheden ikke var organiseret og derved ikke omfattet af en overenskomst, og at medarbejderen heller ikke var berettiget til overarbejdstillæg samt søn- og helligdags­tillæg.

Landsretten fastslog i denne forbindelse – i overensstem­melse med eksisterende praksis – at ansættelsesbeviset ikke skulle indeholde oplysninger om forhold, der ikke var gældende for medarbejderens ansættelsesforhold. Disse spørgsmål skulle derfor ikke tillægges vægt ved fastsættel­sen af godtgørelsen for det manglende ansættelsesbevis. Henset til dette, og da Landsretten ikke fandt, at det manglende ansættelsesbevis havde haft nogen konkret betydning for medarbejderen, fastsatte Landsretten godt­gørelsen til kr. 2.500.

Dommen viser, at en arbejdsgiver vil være ansvarlig for overtrædelser af arbejdstidslovens 48-timers regel - uagtet medarbejderen selv har ønsket at udføre arbejdet.

Dommen, der er den tredje landsretsdom vedrørende godtgørelse efter arbejdstidsloven for overtrædelse af 48-timers reglen, fastholder det hidtidige godtgørelsesniveau på 1-2 måneders løn ved overtrædelse af loven.