Må myndigheder tjekke Facebook-profiler?

Myndigheder må bruge Facebook til indsamling af oplysnin­ger. Det har Folketingets Ombudsmand fastslået ved udtalelse af 14. november 2011.

Myndigheder må bruge Facebook til indsamling af oplysnin­ger. Det har Folketingets Ombudsmand fastslået ved udtalelse af 14. november 2011.

Sagen drejede sig om en kvinde, der følte sig krænket af, at SKAT havde indsamlet oplysninger om hende på Facebook. Kvinden havde en åben profil, hvilket medførte, at alle med en Facebook-profil kunne se oplysninger om hende. Dette gjorde en af SKAT's medarbejdere, der via sin egen Face­book-profil havde mulighed for at indsamle oplysnin­ger om kvinden på Facebook.

Kvinden mente imidlertid ikke, at der var tale om frit til­gængelige oplysninger på internettet, men derimod om deling af oplysninger for personer i en lukket kreds – uan­set hvor mange brugere af Facebook, der kunne få adgang til oplysningerne.

Ifølge persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3, må personoplys­ninger som udgangspunkt behandles, hvis de er blevet offentliggjort af den registrerede selv - forudsat at indsam­lingen i øvrigt sker i overensstemmelse med persondatalo­ven, herunder god databehandlingsskik. Spørgsmålet for Folketingets Ombudsmand var alene, om oplysninger fra kvindens Facebook-profil kunne siges at være blevet gjort offentligt tilgængelige af kvinden selv.

Ombudsmanden udtalte, at foruden at være underlagt persondataloven var SKAT underlagt officialprincippet, hvorfor myndigheden var forpligtet til at indsamle nød­vendige oplysninger til den pågældende sag. Det var hans opfattelse, at oplysninger på en Facebook-profil er gjort offentligt tilgængelige, når profilen er så åben, at alle bru­gere på Facebook kan se vedkommendes oplysninger. Ombudsmanden fastslog endvidere, at dette gjaldt både de oplysninger, som personen selv havde lagt ud, og de oplysninger, som personens Facebook-venner havde lagt ud. Endelig udtalte ombudsmanden, at resultatet efter omstændighederne kunne blive det samme for brugere med en begrænset adgang til deres Facebook-profil, der har et meget stort antal "venner", herunder personer som vedkommende ikke har noget særligt kendskab til.

Ombudsmanden konkluderede herefter, at offentlige myndigheder er berettigede til at bruge oplysninger ind­hentet efter denne metode. Der var derfor ikke grundlag for at kritisere SKAT's indsamling af oplysninger om kvin­den, da medarbejderen ikke havde forsøgt at indsamle oplysninger via en falsk Facebook-profil. Ombudsmanden understregede samtidig, at han ikke derved havde forholdt sig til, om indhentelsen af de konkrete oplysninger var sket i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Ombudsmandens udtalelse viser, at det er tilladt for of­fentlige myndigheder at indhente oplysninger om borgere på Facebook, hvis den pågældende borger har en åben profil, som alle Facebook-brugere har adgang til. Dermed har myndighederne dog ikke fri adgang til at hente oplys­ninger via åbne profiler på Facebook, da der efter reglerne om god databehandlingsskik fortsat skal være en saglig grund til at indhente oplysningerne, og da oplysningerne alene må bruges i det omfang, de er relevante for den sag, der arbejdes med.