Forslag til ændring af ferieloven er sendt i høring

Sygdom under ferie skal give ret til ny ferie – forslag til ændring af ferieloven er sendt i høring.

Sygdom under ferie skal give ret til ny ferie – forslag til ændring af ferieloven er sendt i høring.

Lovforslaget har blandt andet til formål at imødekomme EU-Domstolens dom fra 2009 vedrørende fortolkningen af arbejdstidsdirektivet i forhold til ferie under sygdom.

Efter de nugældende regler har en medarbejder, der er syg, når ferien begynder, ikke pligt til at påbegynde afholdelse af ferien. Vælger medarbejderen ikke at holde sin ferie, har medarbejderen ret til erstatningsferie på et senere tids­punkt. Tilsvarende gælder ikke for medarbejdere, der bliver syge under ferien, og disse har således ikke ret til erstat­ningsferie for de dage, hvor de var syge under ferien. Dette vil blive ændret, hvis lovforslaget vedtages.

Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, indebære, at retten til erstatningsferie også gælder for medarbejdere, der bliver syge efter feriens påbegyndelse. Ifølge lovforslaget vil en medarbejder, der har optjent ret til betalt ferie, være berettiget til erstatningsferie efter følgende principper:

Eksempel 1:
En medarbejder, der har optjent ret til 25 feriedage, har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret.  

Eksempel 2:
En medarbejder, der har optjent ret til 15 feriedage, har ret til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferieåret.

Hvis medarbejderen i eksempel 1 har flere ferieperioder med sygdom i et ferieår, har medarbejderen ret til erstat­ningsferie for sygdom under ferie efter 5 sygedage inden for samme ferieår. Har medarbejderen således haft 5 syge­dage under ferien i ferieåret, har medarbejderen som ud­gangspunkt krav på erstatningsferie fra 1. sygedag, hvis medarbejderen igen bliver syg under ferie i ferieåret.

Erstatningsferien skal afholdes efter ferielovens alminde­lige regler om ferieafholdelse. Erstatningsferien skal såle­des afholdes i det indeværende ferieår, medmindre det på grund af sygdom eller anden feriehindring ikke har været muligt. Det påhviler medarbejderen at dokumentere syg­dommen over for arbejdsgiveren, og medarbejderen skal selv betale for lægeerklæringen.

Det må forventes, at lovforslaget, hvis det vedtages, vil give anledning til udfordringer i forhold til dokumenta­tionen af sygefraværet og administrationen af reglerne.

Lovforslaget indeholder også en række andre ændringsfor­slag, blandt andet:

  • Arbejdsgivere - også dem omfattet af en feriekort­ordning – pålægges en pligt til at indberette op­lysninger om feriegodtgørelse og antallet af ferie­dage til indkomstregisteret for blandt andet at sikre medarbejderne overblik over tilgodeha­vende feriedage og feriegodtgørelse


  • Der indføres mulighed for samtidighedsferie for hushjælp og medarbejdere på forskerskatte­ord­ningen - særligt i forhold til forskerskatte­ordnin­gen har forslaget til formål at sikre, at fe­rielovens system ikke udgør en barriere for til­trækningen af højt kvalificeret arbejdskraft


  • Der indsættes – i overensstemmelse med eksiste­rende praksis - en definition, hvorefter en person med afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende er ansat i, ikke anses for lønmodtager samt en bemyndigelse til at fast­sætte nærmere regler om, hvorledes "afgørende indflydelse" skal afgrænses

Lovændringen forventes at træde i kraft i begyndelsen af maj 2012.

Forslaget kan læses i sin helhed her

Feriegodtgørelse af hjemsendelsesydelse

 

Ved faglig voldgifts tilkendegivelse af 12. decem­ber 2011 kom opmanden frem til, at en medarbej­der havde ret til feriegodtgørelse og søgnehellig­dagsbetaling ved udbetaling af en hjemsendelses­godtgørelse svarende til medarbejderens løn.

 

I henhold til overenskomst mellem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri betragtes en medarbej­der som opsagt, hvis virksomheden ikke kan til­byde beskæftigelse efter en hjemsendelse. Ar­bejdsgiveren har i denne situation pligt til at betale en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsespe­rioden. Spørgsmålet var, om en medarbejder også havde ret til feriegodtgørelse og søgnehelligdags­betaling af denne godtgørelse.

 

Opmanden fandt, at godtgørelsen måtte anses som en godtgørelse, der trådte i stedet for løn, hvorfor der skulle beregnes feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling heraf.