Politiet som ufrivillig långiver
Politiet var berettiget til at bortvise en administrativ medarbejder, der havde lånt kr. 1.000 fra kassen mod at lægge en seddel med beløb og dato. Det blev fastslået i Faglig Voldgifts tilkendegivelse af 8. december 2011.
Sagen drejede sig om en administrativ medarbejder, som var ansat hos Københavns Politi. I september 2009 lånte medarbejderen kr. 1.000 fra kassen. Hun lagde en seddel i kassen med angivelse af beløb og dato. Fem dage senere var der uanmeldt kasserevision, og det blev konstateret, at de kr. 1.000 manglede i kassen, og at der var rettet i beløbet for kassebogens indgangssaldo. På forespørgsel meddelte medarbejderen, at hun havde foretaget rettelsen i kassebogen "i panik" under kasseeftersynet i et forgæves forsøg på at få kassen til at stemme. Hun fremviste endvidere den seddel, hun havde lagt i kassen, og som ikke var blevet fundet i første omgang.
Medarbejderen blev herefter bortvist med henvisning til, at hendes handling "helt åbenbart havde overskredet grænsen for, hvad der er acceptabelt på en arbejdsplads i politiet." I byretten blev medarbejderen imidlertid frifundet for overtrædelse af straffelovens § 155 om misbrug af offentlig stilling og hverv, under henvisning til at medarbejderens tjenesteforseelse vel var en handling i strid med det offentliges ret, men at der for overtrædelse af straffelovens § 155 måtte kræves en vis grovhed. Medarbejderens fagforening mente på den baggrund, at bortvisningen var uberettiget og indbragte sagen for Faglig Voldgift
Opmanden fandt bortvisningen berettiget, idet medarbejderen ved at låne kr. 1.000 fra kassen havde gjort sig skyldig i en alvorlig tjenesteforseelse. Opmanden lagde herved vægt på, at medarbejderen endnu ikke havde lagt pengene tilbage i kassen ved kasserevisionens foretagelse, og at medarbejderen havde forsøgt at dække over sit lån ved at rette i kassebogens indgangssaldo.
Tilkendegivelsen viser - ikke overraskende - at det anses som et alvorligt tillidsbrud, som kan medføre bortvisning, hvis medarbejdere - uden forudgående tilladelse - låner penge af virksomheden.
| EU-reformpakke om databeskyttelse
Den 25. januar 2012 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag til nye regler om beskyttelse af personoplysninger i EU. Forslaget omfatter en forordning om generelle EU-rammebestemmelser for databeskyttelse og et direktiv om beskyttelse af personoplysninger, der behandles med henblik på forebyggelse, afsløring, undersøgelse eller retsforfølgning af strafferetlige overtrædelser og dertil knyttede retlige aktiviteter.
Formålet med de nye regler er at styrke privatlivets fred på internettet og give et skub til EU's digitale økonomi.
De væsentligste ændringer består i, at der indføres et fælles regelsæt for databeskyttelse, der gælder i hele EU. Således vil den danske persondatalov og de danske særregler heri bortfalde, hvis forslaget vedtages. Regelsættet indebærer herudover bl.a., at unødvendige administrative byrder, som f.eks. anmeldelseskravet for virksomheder, vil blive fjernet. Til gengæld pålægger forslaget dem, der behandler personoplysninger, et øget ansvar.
Kommissionens forslag skal nu drøftes i Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, herunder i Ministerrådet. Der er lagt op til, at ændringerne træder i kraft 2 år efter vedtagelsen. |