En passende stilling
Ved dom af 7. februar 2012 kom Vestre Landsret frem til, at en konsulentstilling uden ledelsesmæssige opgaver og budgetansvar ikke var en passende stilling for en tidligere afdelingschef i en opsigelsesperiode.
Ved dom af 7. februar 2012 kom Vestre Landsret frem til, at en konsulentstilling uden ledelsesmæssige opgaver og budgetansvar ikke var en passende stilling for en tidligere afdelingschef i en opsigelsesperiode.
Sagen drejede sig om en kommunalt overenskomstansat afdelingschef, der var blevet opsagt på grund af stillingsnedlæggelse. I opsigelsesperioden havde kommunen tilbudt medarbejderen en stilling som konsulent. Dette mente medarbejderen imidlertid ikke kunne anses som en passende stilling, hvorfor medarbejderen anlagde sag mod kommunen. Spørgsmålet var herefter, om stillingen kunne anses som passende, og i bekræftende fald om medarbejderen havde krav på erstatning og godtgørelse for opgaverne udført i opsigelsesperioden.
Vestre Landsret lagde til grund, at konsulentstillingen - i modsætning til stillingen som afdelingschef - ikke indeholdt ledelsesmæssige opgaver og intet budgetansvar. Selvom medarbejderen løste opgaver i opsigelsesperioden, som også kunne have været blevet løst af en afdelingschef, fandt Landsretten, at fratagelsen af de ledelsesmæssige opgaver og budgetansvar i konsulentstillingen medførte sådanne væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet, at stillingen ikke havde været passende. Kommunen havde derfor misligholdt ansættelsesaftalen, og medarbejderen havde ikke været forpligtet til at udføre de opgaver, der var blevet pålagt vedkommende i opsigelsesperioden.
Medarbejderen havde imidlertid ikke krav på erstatning, da vedkommende havde modtaget fuld løn i opsigelsesperioden, og der derfor ikke var lidt et tab. Og selvom medarbejderen havde udført opgaver, som vedkommende ikke var forpligtet til, indebar dette forhold ikke en sådan retsstridig krænkelse af medarbejderen, at der var ret til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.
Dommen viser, at en arbejdsgiver ikke fuldstændig kan fratage en medarbejder ledelsesmæssige opgaver ved ændringer i stillingen eller flytning til anden stilling, heller ikke i en opsigelsesperiode. Dette svarer til, hvad der er gældende for tjenestemænd. Dommen er i tråd med tidligere praksis, hvorefter en medarbejder må acceptere mindre indskrænkelser i ledelsesansvaret, hvorimod den fuldstændige fratagelse af ledelsesbeføjelser medfører, at der ikke længere er tale om en passende stilling.
Dommen viser dog også, at hvis en medarbejder har modtaget fuld løn, har vedkommende ikke krav på godtgørelse eller erstatning for arbejde, som han/hun har udført i en stilling, der ikke har været passende.
| Ændring af sygedagpengeloven
Beskæftigelsesministeren har den 8. februar 2012 fremsat forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge.
Formålet med lovforslaget er at tilpasse lovens regler for bedre at kunne udnytte den digitale indberetningsløsning; SDPI-løsningen. Af særlig interesse for arbejdsgivere er det foreslået, at fristen for anmeldelse af medarbejderes sygefravær til kommunen for arbejdsgivere, der udbetaler løn til den sygemeldte under sygefraværet, ændres fra 4 uger til 5 uger. Ændringen skal ses i sammenhæng med udvidelsen af arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage fra 2. januar 2012 og skal sikre, at der ikke oprettes unødvendige sager hos kommunen.
Herudover foreslås det, at der indføres en tilsvarende anmeldelsespligt for arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn under sygefraværet. Hvis lovforslaget vedtages, vil arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, fremover have en pligt til at anmelde sygefraværet til kommunen senest 14 dage efter 1. fraværsdag. For arbejdsgivere, der alene udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under sygefravær, vil der først være pligt til at anmelde medarbejderens sygefravær til kommunen senest en uge efter arbejdsgiver ophører med at udbetale sygedagpenge.
Lovændringen forventes at træde i kraft den 2. april 2012.
|