Shorts på arbejdet
Et hospital kunne ikke forbyde en mandlig medarbejder at gå med shorts inden under sin kittel, da det samme ikke var forbudt for kvindelige medarbejdere. Det slog Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse af 27. januar 2012.
Et hospital kunne ikke forbyde en mandlig medarbejder at gå med shorts inden under sin kittel, da det samme ikke var forbudt for kvindelige medarbejdere. Det slog Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse af 27. januar 2012.
Sagen drejede sig om en mandlig psykolog, der var ansat på et hospital, hvor det var tilladt for en række medarbejdergrupper - herunder psykologer - at bære eget tøj under hospitalets kitler. De generelle retningslinjer indeholdt i øvrigt ikke nærmere regler for medarbejdernes beklædning under kitlen. Da psykologen en dag bar shorts under sin kittel, fik han imidlertid at vide af afdelingssygeplejersken, at det ikke var tilladt, og at han fremover skulle bære lange bukser under sin kittel. De samme uskrevne regler gjaldt imidlertid ikke for psykologens kvindelige kollegaer, der måtte bære såvel shorts som kjoler og korte bukser, der ikke rakte under kittellinjen.
Hospitalet gjorde gældende, at det rent kulturelt er normalt accepteret, at kvinders beklædning under uniformen kan være såvel knækort som lang, mens det samme ikke gør sig gældende for mænds beklædning. Hospitalet forklarede således, at anmodningen om, at psykologen skulle skifte fra shorts til lange bukser, alene var begrundet i et ønske om en professionel og tillidsskabende påklædning.
Ligebehandlingsnævnet godtog imidlertid ikke hospitalets begrundelse og lagde i den forbindelse vægt på, at de generelle retningslinjer vedrørende beklædning ikke indeholdt nærmere regler for beklædning under kitlen vedrørende ansatte af begge køn. Det var derfor i strid med ligebehandlingsloven, at den mandlige psykolog havde fået besked på at bære lange bukser i stedet for shorts, når de samme retningslinjer ikke gjaldt for hans kvindelige kollegaer. Afslutningsvis bemærkede Ligebehandlingsnævnet, at det i den konkrete sag ikke var tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det ikke fremstod som professionel, troværdig og tillidsskabende påklædning, når mænd - modsat kvinder - bar korte bukser i arbejdstiden.
Afgørelsen viser, at arbejdsgivere skal være varsomme med at stille forskellige krav til mandlige og kvindelige medarbejderes påklædning, da en sådan forskelsbehandling kan være i strid med ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet åbner dog med sin afsluttende bemærkning op for, at forskellige krav til mandlige og kvindelige medarbejdere i visse tilfælde kan være lovlige, forudsat at arbejdsgiveren har en tilstrækkelig begrundelse for forskelsbehandlingen.
| Ændring af barselsudligningsloven
Beskæftigelsesministeriet har haft sendt forslag til lov om ændring af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i høring.
Efter de nugældende regler har arbejdsgiver ret til en refusion for medarbejdere på barsel, der udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft på kr. 142 pr. time. Lovforslaget vil fremover gøre det muligt at regulere balancen mellem bidrag og refusion for arbejdsgiver på en mere fleksibel måde. Konkret foreslås det at fjerne det nuværende kroneloft for den lovbaserede udligningsordning, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte refusionsloftet på bekendtgørelsesniveau.
Ligeledes foreslås det at fjerne refusionsloftet for de decentrale barselsudligningsordninger - beløbet fastsættes herefter også af ministeren - for at sikre en fleksibel udvikling af ordningen i takt med udviklingen i de kollektive overenskomster. Yderligere forslås det helt at fjerne den lovmæssige styring af bidraget til de decentrale barselsudligningsordninger. Lovforslaget vil betyde, at refusionen i de decentrale ordninger som minimum skal følge niveauet i den lovbaserede ordning, hvorfor den højst må være kr. 20 lavere end kroneloftet fastsat i den lovbaserede udligningsordning.
Høringsprocessen er nu afsluttet, og det må forventes, at lovforslaget vil blive fremsat inden for kort tid. |