Besparelser i Forsvaret

Det var sagligt at opsige en medarbejder i Forsvaret med 41 års anciennitet grundet omstrukturering og besparelser. Det blev fastslået i faglig voldgifts kendelse af 21. februar 2012.

Implementeringen af forsvarsforliget for 2010-2014 med­førte, at der skulle ske omstrukturering og personalereduk­tion i Forsvaret. I denne forbindelse blev en medarbejder med 41 års anciennitet opsagt, da dennes stilling i Forsva­rets Materieltjeneste blev nedlagt.

Medarbejderens faglige organisation indbragte sagen for faglig voldgift med påstand om, at opsigelsen var usaglig, fordi der ikke var taget hensyn til medarbejderens lange anciennitet. Efter organisationens opfattelse var en række forvaltningsretlige grundsætninger også tilsidesat ved opsigelsen. Opmanden gav ikke medarbejderen medhold heri.

I forhold til medarbejderens lange anciennitet fastslog opmanden, i overensstemmelse med eksisterende praksis på det offentlige område, at en lang anciennitet ikke til­lægges afgørende vægt frem for andre kriterier, og at medarbejderens anciennitet ikke skulle vægtes tungere end andre saglige hensyn.

Ved afskedigelsesrunden var de opsagte medarbejdere blevet udvalgt efter på forhånd fastlagte saglige kriterier. Selvom ancienniteten ikke var blevet nævnt, lagde opman­den til grund efter vidneforklaringer, at hensynet til an­cienniteten var indgået i vurderingen. Opmanden lagde endvidere til grund, at medarbejderen var blevet udvalgt, fordi dennes stilling var blevet nedlagt, og da andre sam­menlignelige stillinger inden for medarbejderens geogra­fiske og faglige ansættelsesområde allerede var besat af bedre kvalificerede medarbejdere. Samlet fandt opmanden derfor, at afskedigelsen var sagligt begrundet.

I forhold til de af organisationen påståede forvaltningsret­lige mangler fandt opmanden blandt andet, at høringsskri­velsen opfyldte betingelserne for begrundelseskravet i forvaltningsloven, da den angav de faktiske forhold og kriterier, der dannede baggrund for afskedigelsen. Op­manden udtalte samtidig, at det ikke var et krav, at hø­ringsskrivelsen gav en uddybning af arbejdsgiverens vurde­ring af medarbejderen i forhold til andre medarbejdere.

Kendelsen bekræfter eksisterende praksis på det offentlige område, hvorefter hensynet til en medarbejders lange anciennitet ikke skal vægtes tungere end andre saglige hensyn.