Ret til fratrædelsesgodtgørelse

Ved dom af 30. marts 2012 tilsidesatte Østre Landsret funk­tionærlovens § 2a, stk. 3, i forhold til en privat arbejdsgiver.

Østre Landsret fastslog, at en medarbejder havde ret til fratrædelsesgodtgørelse, selvom medarbejderen var beret­tiget til udbetaling fra en arbejdsgiverbetalt pensions­ordning.

Efter funktionærlovens § 2a er en medarbejder, der opsiges efter at have været beskæftiget i henholdsvis 12, 15 eller 18 år, berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på hen­holdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Dette gælder dog efter stk. 3 ikke, hvis medarbejderen ved fratrædelsen vil oppe­bære en alderspension fra arbejdsgiveren og er indtrådt i ordningen før det fyldte 50. år.

EU-Domstolen fastslog ved dom af 12. oktober 2010 i Ole Andersen-sagen, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, var i strid med beskæftigelsesdirektivet. Da dommen var begrundet i, at direktivet ikke var korrekt gennemført i dansk ret, fandt dommen kun direkte anvendelse i forhold til offent­lige arbejdsgivere, men ikke private arbejdsgivere.

I den konkrete sag fik en medarbejder med 33 års ancienni­tet væsentligt ændret sine ansættelsesvilkår og var derfor berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlo­ven. Arbejdsgiveren afviste dog at udbetale fratrædelses­godtgørelse med henvisning til funktionærlovens § 2a, stk. 3, fordi medarbejderen havde haft ret til udbetaling fra en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Medarbejderen mente, at dette var i strid med EU-retten, og Østre Lands­ret var enig heri.

Landsretten henviste til EU-Domstolens dom i Ole Ander­sen-sagen og anførte videre, at det i to tidligere EU-domme var blevet fastslået, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder var et almindeligt EU-retligt princip. Det påhvilede efter EU-Domstolens praksis herefter de na­tionale domstole at undlade at anvende nationale regler, der stred mod dette princip, og dermed fandt princippet også direkte anvendelse over for private arbejdsgivere. Følgelig fandt Landsretten, at den danske bestemmelse i funktionærlovens § 2a, stk. 3, var i strid med det alminde­lige princip om forbud mod aldersdiskrimination i EU-ret­ten, og at medarbejderen derfor havde ret til fratrædelses­godtgørelsen.

Da beskæftigelsesdirektivet, der er implementeret ved forskelsbehandlingsloven, ikke fandt anvendelse i den konkrete sag, var medarbejderen imidlertid ikke berettiget til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Landsretten afviste således at tilkende godtgørelse efter forskelsbe­handlingsloven for tilsidesættelse af det generelle EU-ret­lige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Dommen viser, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, efter Østre Landsrets opfattelse ikke blot er i strid med beskæftigel­sesdirektivet, men også med det generelle EU-retlige prin­cip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. I konsekvens heraf tilsidesatte Østre Landsret bestemmel­sen i forhold til den private arbejdsgiver, da det generelle EU-retlige princip også fandt direkte anvendelse i forhold til private arbejdsgivere.

Efter EU-domstolens praksis er det dog ikke i strid med det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder at afvise udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a, stk. 3, hvis medarbejderen rent faktisk overgår til alderspension efter fratrædelsen.

Beskæftigelsesministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der ser på konsekvenserne af EU-domstolens dom i Ole Andersen-sagen i forhold til funktionærlovens bestemmel­ser. Resultatet af dette arbejde afventes stadig, men Østre Landsrets dom må forventes at komme på tværs af dette arbejde. Således indeholder præmisserne i Østre Landsrets dom også pejlemærker i forhold til den tidsmæssige ud­strækning af konsekvenserne af EU-domstolens dom i Ole Andersen-sagen, idet der lægges op til, at private arbejds­giveres afvisninger af at udbetale fratrædelsesgodtgørelse efter udløbet af fristen for gennemførelse af beskæftigel­sesdirektivet må forventes at blive tilsidesat under henvis­ning til det generelle EU-retlige princip.

Det er uvist, om dommen vil blive anket til Højesteret.